DAGENS ORD: ”Han mætter dit liv med gode gaver, du bliver ung igen som en ørn.” Salme 103:5

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

sammensætning af navn

Hej netkriken

Min kæreste og jeg skal giftes her til foråret.

vi arbejder med at finde et fælles efternavn, men kan ikke rigtig finde nogle omkring at sammesætte navne med bindestreg.

jeg har Villads som nr 2 fornavn, men har altid benyttet det som et mellemnavn, min kæreste hedder Dam til efternavn.
Må man f.eks sætte dem samme til Villads-Dam?

MVH

Bjarke Villads Jakobsen

Bjarke Villads Jakobsen

Svar:

Kære Bjarke,
Til lykke med at I skal giftes - og jeg kan godt forstå, at I tænker over det med navne.
Jeg tror desværre ikke, at jeres fine sammensætning af Villads-Dam går.
Reglerne er sådan, at det , man kan hedde som mellemnavn, også kan blive ens efternavn. Dvs grundreglen for mellemnavne er, at det også kan figurere som efternavn.
Der er nogle enkelte undtagelser, fx kan en kvinde komme til at hedde et drengefornavn som mellemnavn (af forskellige grunde), hvor der dog udtrykkelig noteres en særlig paragraf, der betyder, at man IKKE efterfølgende kan antage navnet som efternavn.
Derfor kan der være en mulighed for, at I begge kalder jer Villads som mellemnavn (men med den paragraf, at jeres mellemnavn er et drengefornavn og altså IKKE kan blive efternavn).
Og det er derfor, at det ikke kan lade sig gøre at kombinere de to navne, hvoraf det ene er et fornavn og det andet er et efternavn, sådan som jeg vurderer det.
Naturligvis kan I tænke over det, snakke med jeres lokale kirkekontor, som ordner navneændringen for jer, hvor I end skal giftes. Og endelig, hvis I vil "give it a try" , så kan I få kirkekontoret til at videresende til Statsforvaltningen jeres begrundede ønske om dette "nye efternavn" som mellemnavn, som det så vil være!
Held og lykke med det hele og Guds velsignelse i det nye år.
Venligst,
Signe Voldby, præst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Græse kirke

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk