DAGENS ORD: ”Han, som ikke sparede sin egen søn, men gav ham hen for os alle, vil han ikke med ham skænke os alt?” Romerne 8:32

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Tro og dåb

Kan I forklare mig sammenhængen mellem dåb og tro.
Når man døbes, bliver man en del af Kristi Legeme, man
syndernes forladelse og Helligånden. Men eftersom man
er ganske lille, kan man i sagens natur ikke tro på
Jesus. Det kommer - forhåbentligt - senere.

I Matt. om Verdensdommen deler Jesus flokken i to. De,
der tror, får evigt liv. De, der ikke tror, fortabes.

Nogle præster mener, at dåben i sig selv er nok til at
blive frelst. Men Biblen siger klokkeklart utallige
steder, at den, der tror på Jesus, at han er Guds søn,
at han påtog alle vore syndere og døde for vores skyld,
bliver frelst.

Er det ikke sådan, at Helligånden skaber troen; den
plantes med andre ord i det lille barn, der døbes, men
for at barnet skal blive frelst, kræver det, at troen
vokser - som et frø der plantes. Holdes troen ikke
vedlige, fortabes man. Jeg synes, at det er svært at
forstå.

Min egen præst vil ikke tale med mig om det - derfor
skriver jeg til jer.

De bedste hilsener
Anders

Anders

Svar:

Kære Anders
Dåb er et vanskeligt emne at tage op, men da din henvendelse er rettet til mig, vil jeg åbent svare dig ved at dele min overbevisning med dig.

Sammenhængen mellem dåb og tro
Det er Jesus selv, som har indstiftet dåben som en befaling. (Matt. 28:18) Det er altså ikke noget, vi skal tage let på, og kun lade os døbe hvis vi har lyst, og lade være hvis vi ikke har lyst. Jesus selv har befalet os, at lade os døbe! Dåben hører med til det, at gøre mennesker til disciple af ham.

Dåben sker på baggrund af tro og omvendelse
Følgende skriftafsnit viser, at dåben sker på baggrund af tro og omvendelse.
(Ap.g.2,37-38; 8,12-13 ; 8,36-37 ; 16,14-15; 18,8 og Ko1.2,11-12)
Disse eksempler viser os, at den bevidste tro og overgivelse til Kristus må var til stede hos dem, der skal døbes, for at dåben kan have nogen egentlig betydning. Dåb forudsætter tro på, at Gud kan forvandle os og give os del i Kristuslivet. Derfor kaldes dåben også for "troendes dåb".

Dåben frelser ikke i sig selv
Det er ikke dåben, der frelser, men ”af nåde er vi frelst ved tro”, og troen medfører dåben. Vi bliver ikke Guds børn i dåben. Vi må allerede være det for at blive døbt! Den kristne dåb er en dåb "til syndernes forladelse". (Ap.g.2,38 og 22,16) Disse skriftsteder peger ikke frem mod noget, som vil ske, men tilbage på noget, som er sket, som en bekræftelse på at jeg tror og har modtaget nåden og frelsen.

Dåb er vores "ja" til Jesus
Ap.g. 2,3-8 bekræfter dette med ordene: "Lad jer døbe". Det er noget, vi må lade ske i vores eget liv. Vi må selv tage stilling. Ingen andre kan beslutte for os, om vi vil gøre Jesus til vores Herre og leve ”i Ham” resten af vores liv. End ikke vores forældre. Vi tilhører jo ikke dem, men Gud. Vores forældre er ikke herre over vores tro, men medarbejdere på den. Derfor kan de ikke tage stilling for os, men blot give os ordet, og overlade afgørelsen til os!

Dåb er begravelse og opstandelse
(Rom.6,3-11) Vi har brug for konkrete handlinger, hvormed vi kan tilegne os den indre åndelige forvandling. Dåben er en sådan ydre konkret handling, der beviser den indre forvandling og nyskabelse, som allerede har fundet sted. Dåb er ikke kun symbolsk. Der sker noget i dåben. Paulus siger, at vi begraves i dåben og opstår med Kristus. Det er noget reelt og praktisk, som medfører, at vi derefter skal "regne os for døde" fra lovens krav. Man kan også sige, at vi efter at have oplevet den indre nyskabelse, overgiver vores syndige legeme til samme død og opstandelse, som allerede er sket i det indre.

I dåben "iklæder vi os Kristus" Gal.3,27
Ga1.3,27 taler om, at vi i dåben har "iført" os Kristus. Det udtrykker en bevidst handling, hvor vi vælger at modtage Kristus - ikke blot som vores frelser og hjælper, men som den, der dækker og gennemsyrer hele vort liv. Frelsen og livet i Kristus er en gratis gave, som Gud har lagt foran os, men vi får først gavn af den, når vi tager imod gaven.
Det vil sige, at vi gør os til et med ham. Vi identificerer os med ham. Her gør vi det ikke kun som en indre tanke eller overbevisning, men vi lader troen føre til en konkret handling, hvori vi gør os til et med hans død, begravelse og opstandelse. Dåben er det stærkeste billede vi har på frelsen. I den ser vi konkret, at "det gamle er forbi, se noget nyt er blevet til!

Dåben er en overgivelse til Jesus.
Når vi opstår med ham, "skal vi leve et nyt liv". (Rom.6,4) Gud ved, at vi har brug for konkrete handlinger, som vi kan se tilbage på, når vi kommer i krise, når vi anklages i vores indre, og føler, at vi ikke er gode nok, når Satan minder os om bestemte synder, så kan vi afvise ham, og alle anklager ved at henvise til dåben, hvor det gamle syndige menneske ligger begravet. Dåben fortæller også konkret at vi er opstået til et nyt liv med Kristus uden anklage og fordømmelse.
Derfor må dåben være en meget bevidst handling fra vores side - Det er vigtigt, vi kan huske den.

Dåbens form
Ordet dåb er oversat fra det græske ord "baptizo", som betyder: "neddykke" Det er dette ord som bruges overalt i NT om den kristne dåb. Dåb i NTs´ forstand sker altså ved neddykkelse.

Gennem dåb føjes man til den kristne menighed. Man kan altså ikke døbe sig selv; men gennem dåbshandlingen (som udføres af en anden) føjes man til fællesskabet.

Forskellig dåbspraksis
Dåben burde ikke være så stærkt et stridspunkt, som den er blevet. Den stærke vægtlægning af dåbens ydre form har skabt konflikt, som er historisk betinget og ikke bibelsk. I kampens hede er man blevet yderliggående. Barnedåbens tilhængere har gjort dåben til et kardinalpunkt. Det er den vigtigste handling, ”øjeblikket hvor Gud skænker os alt”; mens døberbevægelsen, og de der går ind for ”troendes dåb”, begår den samme fejl ved at tillægger deres opfattelse lige så afgørende en betydning. Ved omhyggelig læsning af skriften kan man se, at denne overbetoning er helt uden for bibelens tankegang.

Hvad er gendåb?
For det første betragter vi ikke troendes dåb for gendåb, selv om der har fundet en barnedåb sted. Fordi en dåb uden tro og egen bekendelse ikke er en egentlig dåb. Derfor må der finde en ny dåb sted. Det betyder ikke, at vi ikke betragter barnedøbte som vore brødre og søstre. De har et anderledes dåbssyn; men det er ikke vores opgave at dømme dem. De står selv til ansvar over for Jesus Kristus, ligesom vi, med den dåb de har.

Der fremføres indimellem stærke argumenter imod gendåb, som ikke er sande. Den bliver omtalt som noget forfærdeligt, som spot mod Helligånden – at trampe på det hellige og på den gave Gud har givet o.s.v. At gendåb skulle være så forfærdelig er ikke sandt i forhold til bibelen. Der er ikke ét skriftsted, som begrunder nogen frygt for gendåb og dens følger. Tværtimod er der et eks. på at der straks foretages en ny dåb, hvor den gamle ikke har været tilstrækkelig. Jf. Ap.g. 19:1


Leif Rasmussen



Svaret af:
 
Leif Rasmussen

Leif Rasmussen, Er ikke længere aktiv

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk