DAGENS ORD: ”først og fremmest skal I holde fast ved den indbyrdes kærlighed, for kærlighed skjuler mange synder.” 1. Peter 4:8

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Bopæl i udlandet med udlænding - giftes i Danmark

Min kæreste og jeg flytter fra Danmark til Australien. Han er italiener (ikke-praktiserende katolik) og har boet i Danmark i 6 år. Kan vi komme til Danmark og blive gift, evt. i tidligere bopælskommune eller min føde-kommune?

På forhånd tak.

Lys & sol
Marian

Marian Sommer

Svar:

Kære Marian,
Til lykke med din italiener og med Australien!
Og ja! - I kan sagtens komme til Danmark og blive gift!
Som du selv nævner, er det en rigtig god idé at vælge en kirke, som I på forhånd har lidt tilknytning til - så vil de sikkert med glæde åbne dørene for jer. Det er fint nok, at din kæreste er katolik - det er samme Gud, om end ikke samme "firma"!
Jeg vil lige sige, at for at blive gift i Danmark - hvad enten det er i kirken eller på Rådhuset - skal man have en prøvelsesattest fra Rådhuset/borgerservice, hvor man bor - i jeres tilfælde vil det blive, hvor I sidst har boet. Eller evt i den kommune, hvor I bor i 14 dage omkring bryllupstidspunktet.
En prøvelsesattest er et vigtigt papir, hvor man "prøver", om der er noget, der hindrer, at I bliver gift. På baggrund af jeres personlige papirer, der skal forevises på Borgerservice, udskriver man en prøvelsesattest, som kirken efterfølgende skal have for at kunne registrere jeres vielse.
Der er et par andre muligheder, som også kan bruges.
I kan vælge at blive borgerlig viet nu - inden I tager til Australien - og så senere i en dansk kirke blive kirkeligt velsignet med brudekjole og fest osv.
I kan også vælge at blive borgerlig viet i Australien og så siden blive velsignet i en kirke i Danmark.
Ja, det var lige lidt svar - må Gud velsigne jeres fremtid og kærlighed...
Venligst, Signe Voldby, præst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Græse kirke

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk