DAGENS ORD: ”Tænk ikke hver især på jeres eget, men tænk alle også på de andres vel.” Filipperne 2:4

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Fader

Hej.
Jeg er lidt forviret
Skal man være døbt og medlem af folkekirken for at være fader....Jeg finder modstridende oplysninger....hvad siger loven??

http://www.netkirken.dk/faq/index.php?id=184

http://www.kristendom.dk/sp%C3%B8rg-om-trosl%C3%A6re/skal-en-fadder-v%C3%A6re-medlem-af-folkekirken

michael

Svar:

Hey forvirrede,
Du spørger om faddere - og jeg vil gerne give dig lovteksten. Vigtigt er det dog, at et vidne ved dåben er en "fadder" , altså med to dd-er, mens en "fader" med ét f, er far til barnet - ord som faderskabssag handler altså kun om at være fader/far.
Og nu til fadderne, vidnerne ved dåben!
I anordning om dåb i Folkekirken, nr. 1 af 2/1 2008 § 6:
stk 1: "Ved barnedåb skal der være mindst to og højst fem faddere ud over forældrene til barnet. Ved dåben skal mindst to faddere være til stede som vidner."
Og i stk. 3:
"Fadderne (vidnerne) skal være døbt med den kristne dåb. De må ikke have tilsluttet sig et ikke-kristent trossamfund. Fadderne skal være konfirmeret eller have nået konfirmationsalderen."
Kære Michael, sådan er loven - og man KAN altså være fadder , hvis man er døbt, også selv om man er udmeldt af Folkekirken.
Man KAN også være fadder, hvis man er døbt i et andet kristent trossamfund og dermed ikke medlem af Folkekirken.
Hvad angår alder på en fadder, så kan definitionen på "konfirmationsalder" være lidt forskellig fra kirke til kirke. Nogle konfirmeres i 7. og nogen i 8.klasse, derfor kan beslutningen , om hvor gammel en fadder skal være, variere lidt. Dér må man så tale med en præst/kirke, der skal medvirke til og glæde sig over dåben.
Glædeligt og velsignet forår til dig.
Signe Voldby, præst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Græse kirke

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk