DAGENS ORD: ”Gud, du er min Gud, jeg søger dig, min sjæl tørster efter dig, min krop længes efter dig i det tørre, udpinte, vandløse land.” Salme 63:2

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Første dåbsattest.

Hej.

Jeg er født i 1951 udenfor ægteskab - min dåbsattest er fra 1954 da min mor giftede sig, min stedfar (som ikke har adopteret mig)fortæller mig at oplysningerne derpå, ikke er korrekte bla. mit fødested,kan oplysningen om hvilken kirke jeg er døbt i også være ukorrekt ? Min mor er død for mange år siden så hende kan jeg ikke spørge. Hvor finder jeg de korrekte oplysninger om min første dåbsattest.

Svar:

Hey Linda,
Tak for din mail.
Nu skal du høre. Jeg vil foreslå dig at gå ned på det nærmeste kirkekontor med dine personlige papirer og få dem til at rekvirere en kirkebogsudskrift om dig fra dit fødesogn. Du kan også få alle oplysninger om din mor, (da hun ikke lever længere), så du kan se, hvad der står om hende.
Det er jo ikke helt sikkert, at din stedfar har ret. Da du blev født, blev man nemlig fødselsregistreret efter det hospital eller fødeklinik, man blev født på.- Men nu bliver man fødselsregistreret efter moderens bopæl.
Så kast du dig bare ud i denne spændende undersøgelse- godt assisteret af en venlig kordegn eller præst!
Held og lykke - og Guds velsignelse...
Signe Voldby, præst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Græse kirke

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk