DAGENS ORD: ”Tænk på det, som er i himlen, og ikke på det jordiske.” Kolosenserne 3:2

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Religionernes tolkning af syndefaldet

Hej.
Vi er igang med en opgave om forskellen på syndefaldsmyten i hendholdsvis Kristendommen, Jødedommen og Islam. Mit spørgsmål lyder: Har den måde religionerne har tolket syndefaldet haft nogen påvirkning på hvordan se ser hinanden i dag, og har det bragt stridigheder mellem dem igennem tiderne?

Håber du kan svare
Hilsen Anna, Olivia og Caroline

Svar:

Hej Anna, Olivia og Caroline
Det er en spændende opgave I der har gang I, og et tankevækkende spørgsmål, som jeg vil prøve at belyse.
De 3 religioner hænger sammen, og har som sådan den samme skabelse og syndefaldet til fælles. Forskellen er så fortolkningen af det der skete.
Kristendommen og Jødedommen har den del til fælles, da de har gammelt testamente til fælles. Islam har derimod skrevet deres egen udlægning i koranen beskrevet af Profeten Muhammed.
I Islam forstår vi, at det var Satan, der lokkede Adam og Eva til at være ulydige over for Gud og fristede dem til at spise af træet. Forskellen i Islam og i Kristendommen ligger i forståelsen af, hvem satan er. Satan i en islamisk forståelse er ikke en engel, men er af en anden skabelse og han er skabt af ild. Han blev til før mennesket blev skabt. Han nægtede at adlyde Gud, da Gud beordrede ham til at bukke sig for Adam, og blev derfor djævelsk. Hans mening er at vildlede mennesket væk fra den rigtige vej og føre dem til destruktion. Men i sidste ende er hvert menneske selv ansvarlig for sine egne handlinger ifølge Islam. En del anderledes bliver det beskrevet i Kristendommen, hvor det er Eva, som bærer skylden for at have vildledt Adam. Det forholder sig dog ikke sådan islamisk set. En kvinde skal ikke beskyldes for det, en mand har gjort og hun betragtes ikke for at være værre end manden. Derfor må man ikke give skylden til Eva. Begge skulle angre foran Gud, og de er tilgivet med Hans nåde.
I Kristendommen udledes tanken om arvesynden også ud fra beretningen om Adam og Eva, hvor man mener, at synd arves gennem generationer. Arvesynd findes dog ikke i Islam. Her er der en klar holdning til, at ethvert menneske er frit fra andres fejl. Ingen står til regnskab for, hvad et andet menneske har udledt i dets liv. Ethvert menneske fødes uskyldigt og fri fra alle synder, helt rent. Vi er blevet skabt og fødes til at være lydige over for en Skaber og hermed adlyde Hans budskab om at være fredelige. Profeten har derfor udtalt, at en hver person er født på en naturlig måde.
I spørger om der har været stridigheder mellem religionerne op gennem tiden, og det kan jeg rolig svare ja til. De har et noget anstrengt forhold til hinanden.
Frem til Jesu fødsel gik det ok, Da Kristendommen og Islam ikke fandtes. Da Jesus kom på banen slog det straks gnister. Vi kan læse i Ny Testamente, hvordan Jøderne hadede Jesus og de kristne, og endte op med at korsfæste Jesus og holdt på med en solid udrydelseskampange med Saulus (Paulus) i spidsen. Jesus var jo den Jøderne havde ventet på. Han kom ikke som forventet, og blev således skydeskive i stedet for redningsmand. Den konflikt er ikke sluttet, der er stadig konflikter mellem kristne og Jøder, Selv om forfølgelserne er taget noget af. De kristne har også forfulgt jøderne gennem tiden gennem Korstoge, hvor der døde mange Jøder.
Muslimerne (Araberne) har så deres egen historie. De stammer faktisk fra Abrahams søn Ishmael, med slavinden Hagar i begyndelsen af gammel testamente. Allerede fra dengang var der konflikter mellem Saras (Abrahams rigtige kone) søn Isak. Allerede som børn drillede Ishmael og Isak hinanden.
Efter Profeten Muhammed skrev Koranen og Islam opstod, har der været en indædt konflikt mellem alle 3 religioner haft et indædt had til hinanden.
Hvordan deres syn på syndefaldet spiller ind på konflikterne ligger lidt i det dunkle. Syndefaldet resulterede i at vi skal dø, og kommer i helvede eller Himmelen.
Jøderne skal overholde Mose lov.
De kristne bliver frelst gennem troen på Jesus, og hans nåde.
Muslimerne skal opfylde kravene fra Koranen.
Fortolkningen af vejen til Himmel eller hevede er en af de væsentlige anstødssten mellem religionerne.
Kristendommen der bygger på Jødedommen, kan hælde til Kristne der overholder loven til Kristne der lever under nåden, men hvor Jesus er hovedperson.
Jødedommen har en Gud, men bygger også rigtig meget på profeterne fra Gammel Testamente og deres udtalelser.
Muslimerne har Koranen, hvor Profeten Muhamed er den entydige kontakt til Alah.
Jeg håber i kan blive inspireret af svaret, som er korte tanker over et kæmpe emne.
Hilsen Hans



Svaret af:
 
Hans Fhær Larsen

Hans Fhær Larsen, Netpræst, formand netkirken
Græsted Frikirke

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk