DAGENS ORD: ”Lad jeres mildhed blive kendt af alle mennesker. Herren er nær.” Filipperne 4:5

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Noahs ark

Vi har siddet og snakket en del om Noahs ark.
Og vi kan ikke blive enige om, hvormange mennesker der var med på arken.
vi er uenige om der var 7 eller 8
Når jeg slår det op ser jer at noah skulle gå ombord med sin kone, sine sønner og sine sønnekoner.
Men havde alle 3 en kone eller hvad?

Dorthe meyer

Svar:

Hej Dorthe.

Tak for din mail.
Det bibelvers I har talt om er sikkert 1. Mosebog, kapitel 7 vers 7: ”Så gik Noa sammen med sine sønner, sin kone og sine svigerdøtre ind i arken for at undslippe vandfloden.”
Det er rigtigt at i det bibelvers, nævnes det ikke præcist, hvor mange svigerdøtre Noa havde; men heldigvis gentages denne begivenhed. I øvrigt finder man ofte at Bibelen har det med at gentage vigtige begivenheder og det, at Noa går ind i arken, må siges at være en vigtig begivenhed, derfor gentages det i vers 13, lidt mere detaljeret: ”Netop denne dag gik Noa og hans sønner Sem, Kam og Jafet, hans kone og hans tre svigerdøtre ind i arken …” Læg mærke til at her nævnes det, at Noa havde 3 svigerdøtre.
Livet på jorden begyndte på ny efter vandfloden, og Sem, Kam og Jafet havde hver for sig en familie, og fra dem spredte slægterne sig ud over Asien, Afrika og Europa.

Vi må altså konkludere, at dem af jer der holdt på, at der var 8 mennesker i arken, havde ret.






Svaret af:
 
Leif Rasmussen

Leif Rasmussen, Er ikke længere aktiv

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk