DAGENS ORD: ”Jeg giver jer min ånd i jeres indre, så I følger mine love og omhyggeligt holder mine bud.” Ezekiel 36:27

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Barnedaab til jul 2016

Hej,

Jeg er bosat I USA og har en amerikansk kaereste og en 6 mdr baby med hende.

Vi skal holde jul I Danmark, og haabede at kunne faa vores barn doebt ved den lejlighed.

Mit spoergsmaal er ikke saa meget om man kan doebe et udenlandsk foedt barn, men mere om man kan goere det ved en julegudstjeneste. Julen falder paa en weekend dette aar.

Paa forhaand tak

Ken

Kenneth Hansen

Svar:

Hey Ken,
Tak for mail til Netkirken.
Som du selv skriver, er der intet problem i at få et barn døbt i en dansk kirke, og I vil sikkert blive modtaget med åbne arme.
Rent formelt skal der udtrækkes et administrativt CPRnr til jeres lille barn i forbindelse med dåben, men alt det tager kirkekontoret sig af.
Den store udfordring er selvfølgelig, at I ønsker juleaften! Der er ikke noget, der "forbyder" det - men det er helt op til præsten/kirken!
Jeg har selv haft dåb af to konfirmander en juleaften - det var sjovt og skørt - og de elskede det!
Så jeg kan kun sige, at man MÅ godt, men at det KAN være, at I får nej!
Så skynd jer at kontakte kirken - fortæl om jeres gode idé - og held og lykke med det!!
Al Guds velsignelse med jeres barn og dåben...
Signe Voldby, præst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Græse kirke

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk