DAGENS ORD: ”Lad jeres mildhed blive kendt af alle mennesker. Herren er nær.” Filipperne 4:5

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Muligt for en katolik at være Fader

Til Netkirken,

Vi står i den situation at vi skal vælge nogle der skal stå fader til vores barn.

Min kæreste er tysk og jeg er dansk. Jeg er døbt i den danske folkekirke og min kæreste er ikke døbt. Alligevel ønsker vi at vores barn skal døbes og opdrages i den kristne tro...vil det give et problem at min kæreste ikke er døbt og/eller medlem af den danske folkekirken?

Det andet spørgsmål går på at vi ønsker at have en fader der er romersk katolsk døbt og bosiddende i Tyskland. Er dette en mulighed, eller er der forhindringer for det?

Med venlig hilsen

Peter

Svar:

Kære Peter,
Til lykke med barnet og dåben!
Der er ikke spor problemer i jeres ønsker.
Når jeres barn skal døbes, er det vigtigste ikke, om I begge er døbt, men om barnet bæres til dåben og glad og lykkelig modtager Guds velsignelse og løfter.
Den, der bærer barnet til dåben, bliver regnet for fadder - og for faddere er der det krav, at de skal være døbt med en kristen dåb, og at de skal være over konfirmationsalderen. Folkekirken accepterer alle kristne dåb - så jeres romersk-katolske ven er velkommen til at være fadder. Og bopælen i Tyskland betyder ikke spor, blot vedkommende kan være med til dåben og i livet bagefter.
Det gode ved at være fadder er jo, at fadderne kan være med til at bede for barnet om Guds håb og velsignelse og tro - og det kan man sagtens gøre fra Tyskland.
Så god dåb og al Guds velsignelse.
Venligst,
Signe Voldby, præst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Græse kirke

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk