DAGENS ORD: ”Og ikke alene det; vi er også stolte af vore trængsler, fordi vi ved, at trængslen skaber udholdenhed,” Romerne 5:3

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Navneændring

Hej.

Jeg er blevet gift i London sidste år og ønsker en navneændring.

Kan jeg foretage navneændring online og hvordan?

På forhånd tak :-)

Svar:

Kære Aisha,
Der er ingen problemer med at foretage en navneændring on-line - du skal gå ind under borger.dk og så under navneændring, hvor du omhyggeligt skal udfylde alle rubrikker.
Hvis du skal hedde din mands navn, så er det naturligvis vigtigt, at jeres vielse er registreret i Danmark, og husk, at både du og din mand skal skrive under på en sådan digital henvendelse med nemID. Det vil fremgå af spørgeskemaet. Dit ønske om navneændring vil så digitalt blive sendt til kirke/præstekontoret i det sogn, I bor - og så vil sagen blive behandlet.
Hvis du havde ansøgt om navneændringen i månederne omkring vielsen kunne du have fået det gratis. Min vurdering er, ud fra det du skriver, at du nu skal betale for at få behandlet denne navneændring - 510 kr . Også det vil fremgå under borger.dk/navneændring. Beløbet skal betales inden behandling af sagen - også hvis det skulle ende med, at din navneændring bliver afvist. (Jeg ved jo ikke, hvad du ønsker ændret i dit navn!)
Held og lykke og Guds fred...
Signe Voldby, præst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Græse kirke

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk