DAGENS ORD: ”For Gud gør ikke forskel på nogen.” Romerne 2:11

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Dod I udlande hvor mine to born bor og ik er danske

Jeg vil gern begraves I udlandet co jeg har to bornd,og jeg vil gerne begraves der vor mine bornd er jg er sel dansk statsborger.
Jeg vil ik tilbagetil mit ejet land i danmark.der jeg regser frem og tilbage I min borns fodeland I vinter aaret og dermed mulighed for at gaa bort I udlandet

Helge aangstrom

Svar:

Kære Helge,
Tak for dit spørgsmål. Som jeg forstår det, bor du i Danmark nu, men du vil gerne begraves i udlandet, hvor dine børn bor.
Jeg tror, det er rigtig vigtigt, at du aftaler med dine børn, hvad du og de ønsker, at der skal ske, når du er død.
I Danmark er det jo sådan, at når man dør skal man i en kiste og enten brændes eller begraves. De fleste vælger en kristen begravelse/bisættelse, men kister kan også nedsættes på kirkegården , selv om afdøde fx ikke var medlem af folkekirken. Et gravsted og vedligehold koster selvfølgelig noget, og lige så selvfølgeligt er det dyrere, hvis man ikke er medlem af Folkekirken. et gælder også for bisættelser, altså urnebegravelser.
Hvis fx en mand fra udlandet gerne ville begraves i Danmark, så kan han eller hans familie altså købe et gravsted på en dansk kirkegård og transportere kisten/urnen dertil og få den sat ned på gravstedet.
Sådan er det i Danmark og det er det, jeg kender til. I det land, hvor dine børn bor, skal I sammen undersøge mulighederne og reglerne for begravelse og bisættelse dér. Det kan sikkert sagtens lade sig gøre - men det er vigtigt, at du og dine børn, som efter din død skal tage sig af det hele, har lavet en plan sammen og undersøgt, hvad det koster, har talt med kirkegården i det land og den by, du gerne vil begraves, så de ved, hvad der skal ske.
Derfor vil jeg også råde dig til, at du har en seddel liggende hos dig, når du er i Danmark, hvor der står, at hvis du dør i Danmark, så skal man ringe til dine børn i udlandet, som så ved præcis, hvad der skal ske. Naturligvis vil det koste en del penge at få transporteret din kiste eller urne til det sted, dine børn bor, så det er en god idé at tale økonomien igennem med dine børn, så det hele er på plads.
Med det vil jeg ønske dig al Guds fred,
Venligst,
Signe Voldby, præst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk