DAGENS ORD: ”Tænk på det, som er i himlen, og ikke på det jordiske.” Kolosenserne 3:2

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Gengifte

Hvis en mand er skilt grundet tidligere ægtefælles utroskab,
skal manden så leve i cølibat. Bedriver manden hor, ved at gifte sig igen, og/eller bedriver den kvinde, han gifter sig med hor?

Eller er det den utro ægtefælle eller dennes mand, der bedriver hor, hvis utro ægtefælle gifter sig igen?

Anonym

Svar:

Kære spørger,
Det er sandelig et stort og tænksomt spørgsmål her i julemåneden.
Jeg vil godt begynde mit svar ved at pege på julens største gave - den kristne tros forkyndelse af, at Jesus kommer til os med et lys, der skinner i mørket. Det er altså ikke et lys, der bare skinner, når alt er godt, og alle ægtefæller elsker hinanden, men et lys, der skinner i mørket. Det er dér, Jesus kommer til os.
Essensen af julens og den kristnes tro gave er: kærlighed, tilgivelse, håb og fred.
Julens lille barn fra Betlehem kommer til os mennesker med tilgivelse og ny begyndelse.
Og som jeg læser de stærke løfter i Bibelen, er der ingen tvivl om, at dér, hvor Gud tilgiver fx et brudt ægteskab - dér er han også parat til at give os en ny begyndelse. Derfor er jeg heller ikke i tvivl om, at man efter en skilsmisse kan møde et dejligt menneske og blive gift igen - for Guds ansigt.
At begynde et liv sammen med kærlighed og løfter til hinanden i en kirke, med taknemmelighed til Gud og tilgivelse for fortiden - hvad der end er sket - det er ikke " at bedrive hor", men at stole på Guds løfter og gå ind under Hans velsignelse.
Med det vil jeg ønske dig og dine en velsignet juletid...
Venligst,
Signe Voldby, præst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk