DAGENS ORD: ”Intet råddent ord må udgå af jeres mund, kun et godt ord til nødvendig opbyggelse, så det kan blive til velsignelse for dem, der hører det.” Efeserne 4:29

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

At bede med tungen

Skal man bede højt eller er det ok at bede i tanken ved at formulere det, som om man siger det? Jeg synes, at jeg får bønnesvar, når jeg har indre samtale med Gud, men det er jo kun bøn med tungen i overført betydning.

Janne

Svar:

Kære Janne,
Det er helt ok at formulere bønner i tanken. Ja, hele vor indstilling over for Gud er en bøn. Jeg plejer at tænke på bøn som en parabolantenne, som er rettet mod Gud hele tiden. For det har været et stort spørgsmål for mig også. Vi skal bede uden ophør, siger Paulus, men hvordan gør man det? Det har jeg skrevet lidt om (https://www.sondagmorgen.dk/inspiration/at-bede-er-at-leve---i-guds-nrhed/)
Der er et sjovt skriftsted, som beviser, at Gud hører vore bønner og nødråb, selv om vi ikke udtrykker dem verbalt. Moses havde lige sagt til folket, at de skulle tie stille, og alligevel siger Gud til ham: Hvorfor råber du til mig? Ræk staven ud... (Se 2. Mos. 14:15).
Fra Det Nye Testamente kender vi beretningen om kvinden, som rørte ved Jesu kappe i folkemængden, hvor Jesus spørger: Hvem var det, som rørte mig? (Matt. 9:21). Kvinden sagde bare ved sig selv: "Bare jeg rører ved hans kappe, bliver jeg frelst". Og Jesus mærkede med det samme at en kraft udgik fra ham og helbredte hende. Var det en bøn? Det var i hvert fald en tanke. Tænk, så lidt skal der til, for at Gud udløse sin kraft og velsignelse over os.
Gud velsigne dig og give dig mange bønnesvar!
Kærlig hilsen
Svend Løbner



Svaret af:
 
Svend Løbner Madsen

Svend Løbner Madsen, Journalist

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk