DAGENS ORD: ”først og fremmest skal I holde fast ved den indbyrdes kærlighed, for kærlighed skjuler mange synder.” 1. Peter 4:8

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Udlansk slægt som fadder?

Hej vi står i den heldige situation at vi venter os, men min kæreste er tysker og vi vil gerne have at hans bror som stadig bor i Tyskland skal stå fadder men vi er i tvivl om det kan lade sig gøre da han jo ikke er medlem af den danske folkekirke? Min kæreste er i øvrigt hverken døbt eller medlem af folkekirken er det et problem i forhold til dåben??

Mvh
Emma

Emma

Svar:

Kære Emma,
Til lykke med at I venter jer - hvor er det dejligt!
Og hvad dåb angår, da er I meget velkomne i folkekirken i Danmark, for dåb af et lille barn er ikke afhængig af forældrenes dåb/ikke-dåb.
Hvis man som forældre vælger, at ens barn ved dåben bæres ind i Guds kærlighed - så er det det, der er det vigtige.
Dog er der visse regler i forhold til dåben - og det handler netop om faddere. Der er ikke spor problemer i, at din svoger er fra et andet land end Danmark, men det er et krav, at faddere skal være døbt med en kristen dåb, de skal være over konfirmationsalderen, og de må ikke have tilsluttet sig et ikke-kristent trossamfund.
Grunden til, at man har de regler, er selvfølgelig , at det ikke er "ligemeget" med dåben. I dåben handler og velsigner Gud det lille dåbsbarn - og Gud tager imod det lille barn på en helt særlig måde. Og Guds løfter om at være der for barnet "alle dage indtil verdens ende", er en gave for livet. Derfor er det vigtigt, at fadderne kan bakke op om denne beslutning fra forældrene, når de vælger dåben - og derfor har man de ovennævnte regler til at være fadder.
Jeg håber, I finder ud af det - held og lykke med barnet og al Guds velsignelse.
Gode hilsener fra
Signe Voldby, præst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Græse kirke

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk