DAGENS ORD: ”Hesten gøres rede til krigens dag, men sejren er Herrens sag.” Ordsprogene 21:31

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Udenlandsdansker med dobbelt statsborgerskab, dåb i Danmark

Er det muligt som udenlandsdanskere at få sit barn døbt under ferie i Danmark når begge forældre er dansk statsborger og døbt og konfirmeret? Barnet har dobbelt statsborgerskab?

Mille Vinther

Svar:

Kære Mille,
Tak for din mail - og ja, det er absolut muligt at få sit barn døbt i Danmark på et ferieophold.
Rent formelt skal I selvfølgelig have en aftale med præsten, og det kan være en god idé at navngive barnet i jeres bopælsland, så man i Danmark "kun" skal stå for den kristne dåb, der selvfølgelig vil medføre en indtræden i den danske folkekirke.
Kirkekontoret eller præsten skal også have fødsels/navnepapirerne på barnet fra det pågældende land.
Rent formelt tildeles barnet ved dåb i Danmark, hvis det/I har bopæl i udlandet, det, man kalder et administrativt personnummer, som dog ikke fungerer aktivt i Danmark, før I og dermed barnet engang får fast bopæl her. Alt det står kirkekontoret for.
I skal også naturligvis vælge nogle faddere. De skal være døbt med en kristen dåb, de skal være over konfirmationsalderen, og de må ikke have tilsluttet sig et ikke-kristent trossamfund.
Ellers burde der ikke være problemer - så jeg håber, at svaret har givet jer lidt afklaring.
Venligst og al Guds velsignelse
fra
Signe Voldby, præst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk