DAGENS ORD: ”I øvrigt, brødre, alt, hvad der er sandt, hvad der er ædelt, hvad der er ret, hvad der er rent, hvad der er værd at elske, hvad der er værd at tale godt om, kort sagt: det gode og det rosværdige, det skal I lægge jer på sinde.” Filipperne 4:8

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Udenlandsdansker med dobbelt statsborgerskab, dåb i Danmark

Er det muligt som udenlandsdanskere at få sit barn døbt under ferie i Danmark når begge forældre er dansk statsborger og døbt og konfirmeret? Barnet har dobbelt statsborgerskab?

Mille Vinther

Svar:

Kære Mille,
Tak for din mail - og ja, det er absolut muligt at få sit barn døbt i Danmark på et ferieophold.
Rent formelt skal I selvfølgelig have en aftale med præsten, og det kan være en god idé at navngive barnet i jeres bopælsland, så man i Danmark "kun" skal stå for den kristne dåb, der selvfølgelig vil medføre en indtræden i den danske folkekirke.
Kirkekontoret eller præsten skal også have fødsels/navnepapirerne på barnet fra det pågældende land.
Rent formelt tildeles barnet ved dåb i Danmark, hvis det/I har bopæl i udlandet, det, man kalder et administrativt personnummer, som dog ikke fungerer aktivt i Danmark, før I og dermed barnet engang får fast bopæl her. Alt det står kirkekontoret for.
I skal også naturligvis vælge nogle faddere. De skal være døbt med en kristen dåb, de skal være over konfirmationsalderen, og de må ikke have tilsluttet sig et ikke-kristent trossamfund.
Ellers burde der ikke være problemer - så jeg håber, at svaret har givet jer lidt afklaring.
Venligst og al Guds velsignelse
fra
Signe Voldby, præst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Græse kirke

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk