DAGENS ORD: ”Der er forskel på nådegaver, men Ånden er den samme. v5 Der er forskel på tjenester, men Herren er den samme. v6 Der er forskel på kraftige gerninger, men Gud er den samme, som virker alt i alle.” 1 Korinter 12:4

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Navneændring dansk statsborger bosiddende i sverige

Hvis de svenske myndigheder godkender min navneændring bliver mit navn så også ændret i Danmark??
Det er vigtigt for mig at hedde det samme i begge lande da jeg arbejder i dk, har virksomhed og fast ejendom i DK. Ligeledes har jeg dansk pas og kørekort som skal kunne bruges som ID også her i Sverige og så skal navnene jo stemme overens

Charlotte Sommer

Svar:

Kære Charlotte,
Tak for din mail - det er da bestemt ret vigtigt med navn, når man arbejder i to lande, så det er skam et godt spørgsmål!
Jeg kan ikke give dig éntydigt svar, men jeg kan fortælle dig principperne ud fra dansk lov.
I Danmark arbejder man, hvad bla navneændringer angår, ud fra domicilprincippet.
Som der står:
"Domicil betyder varigt ophold og skal ikke forveksles med folkeregisteradresse. Danmark følger (ligesom en række andre lande) det internationalt privatretlige domicilprincip. Dette er et retsligt begreb, der især benyttes i international sammenhæng for at angive, hvor en person juridisk set hører hjemme, dvs. hvor personen er underkastet lovgivningen."
Det er lidt ligesom det gamle ordsprog: "Skik følge eller land fly!"
Hvis du altså har fast bopæl i Sverige, så er det dér, du kan ansøge om en navneændring. Herefter kan du meddele navneændringen til folkeregisteret i Danmark, som på din anmodning på baggrund af dokumentation kan indføre navnet i Danmark.
Hvis du har fast bopæl i Danmark, og altså opholder dig dér mest - så kan du gå ind på borger.dk og ønske navneændring - det koster et vist beløb (510 kr, tror jeg) - og det vil blive behandlet på dit sogns kirkekontor.
Held og lykke med det hele - al Guds fred...
Signe Voldby, præst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk