DAGENS ORD: ”Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer.” Johannes 14:26

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Dansk dåb

Jeg er dansk statsborger og mit barnebarn også, han er født i Tyskland. Han er blevet døbt i dansk kirke i Sydslesvig. Mit spørgsmål er, kan vi også få ham døbt i Danmark, hvorefter han jo så ville få et dansk cpr. Nr.,( har vi fået af vide på borgerservice i Padborg, at man nu kan få et cpr.nr. Ved døbt i Danmark)
Jeg håber du ved hvad jeg mener, ellers står jeg gerne til rådighed ang. Et mere uddybende spørgsmål.
P
Håber at hører fra dig på forhånd tak
Venlig hilsen

Charlotte hansen

Charlotte hansen

Svar:

Kære Charlotte,
Til lykke med dit lille barnebarn og hans dåb til Guds rige! Dejligt!!
Nu skal du høre - dit barnebarn kan ikke blive døbt igen i en dansk kirke, da vi i den danske Folkekirke ikke går ind for gendåb. Folkekirkens holdning til dåb er, at her handler Gud, her giver Han alt til os, så vi resten af livet kan modtage dåbens stærke løfter - hver dag i tro, som Luther siger! Det er rigtig vigtigt at tage imod gaven og leve med den - ellers er dåben lidt ligesom en gave, man glemmer at pakke op!
Nå, hvad angår det administrative CPRnr - da kan det KUN udstedes fra kirkens side i forbindelse med en kirkelig handling.
Men jeg talte med en dygtig kordegn om dit spørgsmål, og hvis dit barnebarn har dansk statsborgerskab, så kan forældrene henvende sig til deres fraflytningskommune og bede om, at barnets dåb i Tyskland bliver indskrevet i Danmark - og hvis de er villige til at gøre det (mod behørig dokumentation), så vil barnet hos kommunen få et administrativt personnr.
Held og lykke og al Guds velsignelse...
Signe Voldby, præst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk