DAGENS ORD: ”Derfor vil jeg gøre jer bekendt med, at ingen, som taler ved Guds ånd, kan sige: Forbandet er Jesus! og ingen kan sige: Jesus er Herre! undtagen ved Helligånden.” 1 Korinter 12:3

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

International vielsesattest

Vi er fornylig flyttet til Tyskland og på borgerservice her har de brug for vores vielsesattest (den danske vi har var ikke nok - de ønskede en international vielsesattest på 5 sprog).

Jeg henvendte mig til det sogn vi blev gift i og de kunne kun udstede en dansk/engelsk vielsesattest og ikke en international vielsesattest.

Hvis vi i sin tid havde valgt at blive gift på rådhuset ville jeg kunne henvende mig der og få udstedt en international vielsesattest på 5 sprog (dansk, engelsk, tysk, fransk og spansk).

Kan det virkelig passe at det er en ulempe at have valgt vielse i folkekirken?
Og kan det virkelig passe at folkekirken ikke kan udstede en international attest som kommunen kan? Blanketten eksisterer jo.

Svar:

Vores kordegn i Maribo Domkirke svarer på mine vegne følgende ...

Vi kan kun udskrive de attester, som borgeren beskriver.
Hvorfor vi ikke kan udskrive på flere sprog ved jeg ikke. Det burde vi måske også kunne - især hvis de kan ved kommunen.
Men det sure er, at parret må få attesten legaliseret hos udenrigsministeriet.
På http://um.dk/da/rejse-og-ophold/legalisering/ kan de se hvordan.

Venligste hilsner
Elizabeth Knox-Seith



Svaret af:
 
Elizabeth Knox-Seith

Elizabeth Knox-Seith, Sognepræst i Stege og Nyord
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk