DAGENS ORD: ”Lad jeres mildhed blive kendt af alle mennesker. Herren er nær.” Filipperne 4:5

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Dåbsattest

Hej. Jeg har mistet min dåbsattest og bor i Tyskland. Hvordan får jeg fat i en ny? Ville være meget taknemmelig for at få hjælp til det.
Mange tak på forhånd for jeres hjælp.
Med venlig hilsen

G Jensen

Svar:

Kære dansker i Tyskland,
Du kan sagtens få en ny dåbsattest - det kræver blot en lille smule arbejde!
Du kan ringe/maile til et kirkekontor i Danmark, fx i den kirke, du blev døbt/konfirmeret eller til kirkekontoret i det sogn, du sidst boede i, i Danmark.
De kan ud fra dit CPRnr finde dig og alle oplysninger, og de kan nemt printe det ud - oven i købet verificeret på engelsk, hvis det er lidt smartere at have i Tyskland.
Det besværlige kommer her!
De kan ikke sende attesten direkte til dig, så du skal have en adresse parat på en kirke, et konsulat eller en ambassade i nærheden af din bopæl. Dértil vil man sende attesten, som efterfølgende kan afhentes af dig mod forevisning af legitimation.
Det er altsammen for at beskytte dig, og for at attesten ikke havner i de forkerte hænder.
En lidt anden måde, du kan gøre det på, det er ved at sende en fuldmagt til dine forældre fx, så de henter din dåbsattest på et kirkekontor i Danmark, som du har kontaktet/orienteret. Herefter kan dine forældre sende attesten direkte til dig.
Håber det hele lykkes...
Alt godt i Tyskland og Gud velsigne dig...
Signe Voldby, præst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Græse kirke

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk