DAGENS ORD: ”Men han svarede: »Der står skrevet: ›Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.” Mattæus 4:4

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Navneændring bopæl i Tyskland

Hej

Min kone og jeg er lige blevet gift, og vi ønsker derfor at få fælles navne. Vores vielse foregik kirkeligt i Danmark.
Vi er begge to danske statsborgere, men er bosiddende i Tyskland på andet år.

Mit navn er Martin Baatz Olsen og min kones er Ann Møgeltoft Andersen. Vi ønsker at slette vores både Olsen og Andersen for derefter at hedde M & A Møgeltoft Baatz.

Vi er usikre på, hvordan vi gør dette? I Tyskland er det heller ikke muligt grundet regler om, at dobbeltnavne skal være forbundet med bindestreg.

Hvordan kan dette klares, da vi gerne vil "komme helt på plads" i forhold til vores ægteskab?

Med venlig hilsen (og på forhånd tak for svar)
Martin

Svar:

Kære Martin,
Til lykke med brylluppet og tak for mail.
Nu skal du høre.
Hvad angår navne og navneændringer for danske statsborgere, der har fået bopæl i udlandet, da har Danmark et domicilprincip. Fast bopæl i Tyskland fx betyder i al sin enkelhed, at I følger de tyske navneregler. Som man sagde i gamle dage: "skik følge eller land fly"!
Hvis I engang vender tilbage til Danmark, så kan I mod betaling få efternavne efter danske regler.
Dog vil jeg lige sige, at i Danmark kan I heller ikke hedde to efternavne uden bindestreg...med jeres ønskede sammensætning af navne vil Baatz blive jeres fælles, egentlige efternavn og Møgeltoft jeres fælles mellemnavn.
Alt godt og God bless...
Signe Voldby, præst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Græse kirke

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk