DAGENS ORD: ”Han giver den udmattede kraft, den kraftesløse giver han ny styrke.” Esajas 40:29

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Fadder

Når man læser kirkernes hjemmesider skriver de samstemmende: \\\"For at være fadder skal man selv være døbt, og man skal være til stede i kirken\\\". Hvad nu hvis man har meldt sig ud af Folkekirken - kan man så være fadder. Jeg kan jo være lige så god til at opdrage i den kristne tro, også selvom jeg har fravalgt Folkekirken. Jeg er absolut kristen men føler mig ikke tiltrukket af kirkens gammeldags gudstjenester.

Peter Bugge

Svar:

Hej Peter,
Tak for dit spørgsmål!
Egentlig er \"kravet\" til faddere, at de skal være døbt OG medlem af folkekirken Og til stede...
Der findes masser af dejlige kristne, som ikke er medlem af folkekirken, men af andre kristne kirker, og som du skriver, så kan man sagtens være kristen og ikke være tiltrukket af de gammeldags gudstjenester!
Vores unge ved kirken nyder at komme med deres band engang imellem og synge nye lovsange ved siden af salmerne - så dén holdning kan jeg sagtens forstå!
Men - i en kirke som i en klub - er der selvfølgelig nogle regler, der skal følges - og en af reglerne er disse krav til faddere.
Folkekirken har også en \"klub\"regel om, at for at blive gift i en Folkekirke skal mindst en af de to være medlem af kirken - det har jo også klart noget med økonomi at gøre, ikke nødvendigvis om tro!!
Det mærkelige er, at med alle regler er det jo også sådan, at der er svage punkter - jeg talte med en mand engang, der skulle være fadder - han var døbt og medlem af Folkekirken og tilstede ved dåben - men han sagde selv, at han overhovedet ikke var kristen - jeg spurgte selvfølgelig hvorfor han ville være fadder, når han slet ikke troede på noget, men jeg kunne ikke hindre ham i det, hvis han selv ville, for han opfyldte reglerne!
Jeg synes, det er dejligt, at der er masser af folk som dig, Peter, der er kristne - uden for Folkekirken - men jeg tror, at det kristne fællesskab er utrolig vigtigt - så hvad med at finde en kristen kirke, der IKKE er \"gammeldags\"? Det findes faktisk - både i Folkekirker og i frikirker!
Hav det godt - al Guds fred,
Signe, præst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk