DAGENS ORD: ”Jeg er hjælpeløs og fattig, skynd dig at komme til mig, Gud! Du er min hjælper og befrier, tøv ikke, Herre!” Salme 70:6

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Fornyelse af ægteskabsløfter

Hej

Mine forældre har været gift i 21 år nu og ønsker at fornye deres ægteskabsløfter på den kommende sommerferie i Tyrkiet.
Jeg kan intet finde omkring det, er det noget du kan være behjælpelig med?

Hvordan foregår det osv?

Svar:

Kære Julie
Du har ret i, at der er ikke skrevet meget om dette emne. Selvom det er noet der er mere og mere brugt, når folk når en milepæl. Ofte er det ved sølv eller guld bryllup. Det er også det der sker ved konfirmationen, hvor man bekræfter løftet fra dåben. Jeg forestiller mig, at dine forældre har haft et godt almindeligt ægteskab, med opture og nedture, og nu har lyst til at se hinanden i øjnene igen og sige "tak for kampen, lad os fortsætte derud af". Det er en dejlig ting at gøre, og ikke mindst nu, hvor du kan være med. Du var jo ikke med første gang. Hvordan det gøres, er helt frit for jer. Det skal nok gøres lidt højtideligt. I en kirke, på stranden, eller et smukt sted i naturen. De kan sige det over for hinanden, skåle. De kan inviterer en lokal præst med, der vil sige et par ord, og lyse velsignelsen over dem. I kan så fejre det ved at gå ud og spise eller hvad i nu har lyst til for at understrege løftet. I behøver jo ikke at lave et dokument, men et billede vil stadfæste det og være et godt minde hjemme på væggen. Som du kan se, er der ikke noget specielt religiøst ved det, andet end de bekræfter deres beslutning for familien og Gud. Det kan blive en rigtig god oplevelse. Jeg håber svaret giver dig/jer mod på at få en rigtig god oplevelse sammen.
Hilsen Hans Fhær Larsen Netkirken



Svaret af:
 
Hans Fhær Larsen

Hans Fhær Larsen, Netpræst, formand netkirken
Græsted Frikirke

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk