DAGENS ORD: ”Men vort borgerskab er i himlene; derfra venter vi også Herren Jesus Kristus som frelser.” Filipperne 3:20

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Voksendåb

Jeg har en halv søster i Texas, hun er født og navngivet i danmark, hun har dobbelt statsborgerskab.
Hun kommer til danmark i juli, kan hun blive døbt i en dansk kirke?

Helle Vangkilde

Svar:

Kære Helle,
Tak for mail - og ja, din søster kan sagtens blive døbt i en dansk kirke!
Opsøg fx jeres lokale sognekirke eller en anden kirke, I har tilknytning til, og de kan også hjælpe jer med de formelle ting.
Der er nemlig noget papirarbejde, der skal på plads - fx en underskrevet erklæring om, at din halvsøster ikke er døbt i andre kirker eller ved andre præster, da vi ikke gendøber i Folkekirken.
Samtidig skal præsten/kirkekontoret naturligvis se alle din søsters personlige papirer, hvad angår fødsel, navn osv.
En tredje vigtig ting er , at når det er en voksen, der skal døbes, da hører der dåbsundervisning til. Måske vil den lokale præst foreslå to/tre gange, hvor præsten og din halvsøster mødes, og hvor de taler om, hvad kristendom og kirke og tro handler om. Det vil sikkert blive nogle dejlige timer...
Så held og lykke med det hele og al Guds velsignelse...
Signe Voldby, præst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Græse kirke

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk