DAGENS ORD: ”Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer.” Johannes 14:26

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Kan jeg få mine oldeforældres efternavn som mellemnavn?

Hej

Mine afdøde oldeforældre og min nulevende farmor hed Lendvald til efternavn. Min nulevende farmor hed det, indtil hun blev gift med min farfar.

Er det rent juridisk muligt at tilføje Lendvald som mellemnavn?

Michael Tengstedt

Svar:

Hey Michael,
Tak for mail - så spændende med gode gamle slægtsnavne - og ja, du kan sagtens antage din farmors "pigenavn", som det hed i gamle dage...
Du kan ansøge på borger.dk, og du skal vedhæfte dokumentation, så man kan se, at din farmor er din farmor, og dokumentation for, at hendes eget efternavn var Lendvald.
I navnelovens §11 stk 1 nr 3 står det ganske klart, at man kan antage forældres eller bedsteforældres mellemnavn som mellemnavn.
Sagsbehandlingen koster omkring 500 kr - det fremgår også af ansøgningen gennem borger.dk - og du får et smukt mellemnavn ud af det!
Alt godt og Guds fred i det lyse forår!
Signe Voldby, præst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk