DAGENS ORD: ”Han friede os ud af mørkets magt og flyttede os over i sin elskede søns rige; v14 i ham har vi forløsningen, syndernes forladelse.” Kolossenserne 1:13

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Laila Hansen

Jeg er bosiddende i Australien, og har boet her siden 1983. Jeg er australsk statsborger, men vil gerne have mit danske statsborgerskab igen. Jeg har sendt ansøgning til statsforvaltningen i København med min dåbsattest, mit kørekort, person nr. bevis, min mors dåbsattest, jeg venter på min fars dåbsattest fra en kordegn i Danmark. Statsforvaltningen kræver at jeg også skal sende mine forældres vielses attest, men min far er død og min mor har hukommelsestab og kan ikke huske, hvor de blev gift, så det er ret umuligt for mig at finde ud af, når jeg er bosiddende i Australien. Når jeg søger på internettet, skal jeg vide i hvilket sogn de blev gift, og det ved jeg ikke. Hvordan kan jeg finde det????

På forhånd tak.



Laila Hansen

Svar:

Hey Laila,
Tak for din mail - og ja, af og til er der lidt opsøgningsarbejde i en situation som din...
Der er dog flere muligheder...
Du kan måske finde alle oplysninger selv ved at slå op på nettet under Statens Arkivalier og starte med det sogn, hvor du selv er født/døbt/navngivet, og dér vil der stå dine forældres navne og fødselsregistreringssted -muligvis også deres vielsessted.
Du kan også ringe til den kirke/det kirkekontor, hvor du selv er fødselsregistreret/døbt og bede dem om en udskrift fra ministerialbogen - dog skal de jo også være sikker på, at du er dig - så hav igen din dåbsattest klar!
Jeg håber, det hele lykkes for dig...
Alt godt og God bless you...
Signe Voldby, præst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Græse kirke

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk