DAGENS ORD: ”Retfærdiges frelse kommer fra Herren, han er deres værn, når nøden kommer.” Salme 37:39

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

FASTE

Hej Jeg ser nogle kristne kanaler,som taler meget om at vi skal faste. Jeg tilhører Indre Mission,og der ved ingen noget om det. Jeg har søgt efter bøger,men den eneste jeg kan finde om faste er af Derek Prince i Norge. Her i Danmark er der ingen bøger om det. Ved i noget om faste? Må man ikke drikke vand,og hvordan gør man?
Venlig hilsen Grethe

Grethe Mortensen

Svar:


Kære Grethe
Du har skrevet til Netkirken omkring et spørgsmål vedrørende at faste.
Først at fremmest kan jeg anbefale en god bog der findes bl.a. hos forlaget Boedal, eller Bogsalon:
www.bogsalonen.net. Den hedder:

Faste - ganske enkelt

Syv meditationer til brug i fastetiden
- Af Jette Dahl
Den har jeg selv haft glæde af. Jette giver også praktiske råd.

Når du spørger konkret efter om og hvor meget vand man skal drikke, så er svaret helt klart, at man altid skal drikke væske.
Der findes forskellige former for faste:
- 1x ugentlig, hvor man netop kun holder sig til vand en hel dag
- 3 dage samlet, hvor man også kunne holde sig kun til vand, men mange varierer det med en suppe, grønsags-juice og urtete.
- 1 hel uge eller flere. Her skulle man gerne spørge lægen og/eller andre der har gjort det før om råd. Man skal langsom arbejde sig hen imod en længere fasten og man skal også tænke på, hvordan man starter igen med de rette måltider.

Der findes en hjemmesider der hedder www.retræte.dk, hvor du evt. kunne skrive til de ansvarlige for at få lidt mere hjælp også til indholdet af fastetiden.
Jesus selv fastede og man kan tolke hans tilgang som at fasten styrker troen pga. fokus og overgivenhed og også den kristnes autoritet til at skelne godt fra skidt, ret fra uret.
Mine egne erfaringer er udelukkende positiv.
Jeg kender flere, der af forskellige grunde ikke kan holde sig til en “ren” fasten, men bestemmer sig for en tid at afholde sig fra kaffe, slik, TV, eller lignende for at give Bibelen og bønnen mere opmærksomhed.

Jeg håber at det har hjulpet dig et lille skridt videre ellers er du mere end velkommen til at kontakte mig igen

Mange hilsner

Ruth Cilwik Andersen



Svaret af:
 
Ruth Cilwik Andersen

Ruth Cilwik Andersen, Præst
Frikirken Salem

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk