DAGENS ORD: ”Hesten gøres rede til krigens dag, men sejren er Herrens sag.” Ordsprogene 21:31

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Min mors registrerede far er ikke hendes biologiske far

På min mors dåbsattest står en mand registreret som far, i virkeligheden er det offentligt kendt at det var en anden mand som var hendes far...

Denne døde desværre for små 20 år siden, men har ført skrapbog med min mor
Nu har min mors søstet ( via bogen) fundet frem til os og vi har fået skabt en super dejlig kontakt...

Spørgsmålet er så. Hvordan ændre man den registrerede fars navn til den biologiske på dåbsattesten , når alle i familien ønsker dette?
Således at det er officielt at vi er i familie sammen

Den fortvivlede

Svar:

Kære "den fortvivlede",
Hvor er det fantastisk, at I har fundet noget familie, der pludselig dumper ind i jeres liv...
Hold fast ved det med glæde! - MEN... Hvad der står på attesterne og dermed i kirkebogen og dermed i hele det danske CPRsystem kan ikke ændres, blot fordi en gruppe i familien mener, at det står forkert.
Det, der står af oplysninger på din mors fødsels/dåbsattest i forældrefeltet - det er det, der blev opgivet og indberettet og taget ansvar for dengang.
Måske kan din mor indlede en faderskabssag, hvor den mand, som I nu tror er faderen, kan indlevere blodprøver til DNA-tests osv.
Du omtaler slet ikke din mor i din mail, og hvis hun ikke lever længere, så bliver det svært at gå videre med en... tja - morfaderskabssag, må det så blive, i forhold til dig.
Jeg kan forstå, at din mormor åbenbart har kendt en sød mand inden for det år, din mor blev født - jeg kender jo ikke de smukke breve, I har fundet, men din mormor har dog selv valgt at notere en anden mands navn som far, og han har oven i købet valgt at godkende det, måske var de endda gift - og dér begynder det igen at blive svært...
Hvis hele faderskabssagen baseres på din mormors breve til en kæreste, så er der desværre lang vej igen...
Det vigtige ved kirkebøger /CPRregistre er, at de er baseret på de fakta, der blev opgivet i den givne situation - og fakta kan man ikke bare ændre...
Men I kan jo fx lave en DNA-test på dig og dine søskende og jeres ny-fundne moster for at se, om der overhovedet er relation...
I alle tilfælde vil jeg råde jer til at glæde jer over gode folk, der er trådt ind i jeres liv, og som måske/måske ikke er familie...
Glædelig jul,
Signe Voldby, præst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk