DAGENS ORD: ”Jeg satte alt mit håb til Herren, og han bøjede sig ned til mig og hørte mit råb om hjælp; v3 han trak mig op af undergangens grav, op af slam og dynd; han satte min fod på klippen, så jeg stod fast.” Salme 40:2

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Pigenavn på dåbsattest selvom gift

Hvorfor skrev man kvinders pigenavn på dåbsattester i gamle dage, selvom de var gift? Mine oldemødre står med deres pigenavne på både min mormor og morfars dåbsattester, selvom de også står beskrevet som hustru til mine oldefædre. Attesterne er fra henholdsvis 1939 og 1952.

Svar:

Hey spørger,
Tak for dit spørgsmål - og jeg forstår godt din undren!!
Forklaring:
I gamle dage tog kvinden næsten altid mandens navn ved vielse. Hendes eget navn, "pigenavnet" fortalte, hvilken familie hun kom fra, og derfor skrev man i kirkebogen på den tid kvindens oprindelige navn, mens alle vidste, at hun - fordi hun var gift - naturligvis havde antaget mandens navn som efternavn.
Navneloven har ændret sig rigtig meget siden da, og i 2020 er der mange, der bliver forvirret af, at når man ved vielse fx antager mandens navn som efternavn, så anses det nu for at være en decideret navneændring, så det, der i gamle dage hed "pigenavn" ikke længere skrives på attester...
En navneændring ved vielse er nu en klar "ændring", ligesom hvis du fx ændrede dit fornavn til Tove, så vil man jo aldrig skrive på en attest: "Tove, tidl. Johanne"...
Derfor skal man faktisk tænke sig godt om, når man "antager ægtefælles efternavn som efternavn" - fordi det nu er en virkelig navneændring...
Så det, der skrives i kirkebøger afhænger ofte af den pågældende tid og den pågældende navnelov - og af og til præstens egne idéer, som fx i mine gamle kirkebøger, hvor præsterne har anført kvindens alder, når hun føder et barn, men aldrig mandens...
Håber, det kaster lidt lys over dit spørgsmål!
Alt godt og God bless…
Signe Voldby, præst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Græse kirke

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk