DAGENS ORD: ”Sådan har jeg talt til jer, for at I skal have fred i mig. I verden har I trængsler; men vær frimodige, jeg har overvundet verden.” Johannes 16:33

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Halvsøster på min fars side

Hej
Jeg leder efter min halv storsøster, på¨min fars side.
Jeg kender ikke hendes navn eller bopæl.Og det gør min far hellere ikke.Da han brød kontakten da hun var 6 mdr.
På kordegnskontoret har jeg været, med en fuldmagt fra min far.Med hans cpr nr.
Men jeg fik at vide,at de må ikke oplyse mig om hvad der står, under min fars cpr nr af børn.
Det står i de gamle kirkebøger,og de digitale kirkebøger går kun tilbage til 1968.Hun er født i 1958.

Jeg fik at vide, at jeg kun kunne finde hende, hvis hun en dag selv ville " findes".

Har jeg ingen mulighed for at finde hende i de gamle kirkebøger ?

Helle Carstensen

Svar:

Kære Helle,
Tak for din mail - det er lidt af en udfordring, du har fået dér - og jeg kan godt forstå, at du har lyst il at finde din halvsøster...
Du har dog fået de rigtige svar indtil videre. Man kan desværre ikke få oplysninger om andre, heller ikke når det er nær familie...
Det store problem, du har, er selvfølgelig også, at du ikke kender din halvsøsters navn - ellers ville du måske kunne finde hende på krak...
Men der er to muligheder. Du kan gå på nettet gennem Statens Arkivalier - sa - og der kan du finde oplysninger om dig selv. Så dér kan du se fx din fars og din mors fulde navn, hvad deres forældre hed, hvor de er født osv...
Din far kan også gøre en hel del... Fx tænkte jeg, om han mon ved, hvornår din halvsøster blev født - og I kan måske også prøve at kontakte din halvsøsters mor - mon ikke din far kan huske hende?? Din far har også fuld ret til at bede om at få en udskrift af kirkebogen om sig selv - fx ved henvendelse til det sogn, hvor han blev født. Eller døbt - eller gift...Og I kan prøve sammen at finde hvad der står om ham i Statens Arkivalier...
Hvis han formelt er anerkendt som far til din halvstoresøster, så bør det figurere et sted under hans CPRnr - men det kan være, at din halvsøsters mor har eneforældremyndighed, eller at din far aldrig har anerkendt faderskabet - og så vil det nok kun være dig, der er opført som hans datter...
Så - helt nemt er det altså ikke - men hvem ved? - måske finder du det hele på nettet gennem statens arkivalier...
Velsignet og glædelig jul til dig,
Signe Voldby, præst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk