[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]
Dåbsattest
Hej
lige et spørgsmål, jeg hedder Elizabeth til et af mine mellemnavne, når jeg får offentlige breve er det altid stavet Elisabeth. På dåbsattesten er det skrevet meget utydelig. Jeg har navnet efter min mormor som var englænder, jeg har igennem hele livet selv stavet det med Z.
Det er en lille ting men har altid irriteret mig, hvordan får jeg det rettet?
Venlig hilsen
Svar:
Hey Elizabeth,
Tak for mail - dejligt, at dit navn heldigvis udtales ens, hvad enten det er med "s" eller "z"!! Nå, spøg til side...
Jeg kan godt forstå, at du vil have dit navn stavet med "z", og selvfølgelig kan du sagtens komme til at hedde Elizabeth med "z".
Det interessante er jo, hvad du egt hedder...
Det virker som om, at du allerede HAR undersøgt, hvordan dit navn staves i kirkebogen, og at det åbenbart er svært at læse og måske derfor er indberettet forkert - men du kunne jo lige kontakte din dåbskirke og bede dem om et udprint af din fødsel, dåb osv. med dit navn...
Men... når du modtager breve fra kommunen og måske på dit sygesikringskort osv, så er det interessante jo ganske enkelt: hvilken stavemåde af dit navn er koblet til dit CPRnr?
Hvis dit CPRnr viser, at stavemåden er med "s" og ikke "z" - tja, så handler det bare om, at du skal foretage en navneændring, som koster 518 kr.
Den kan du foretage digitalt under "navneændring", og du får besked fra dit sogn, når navneændringen er gået igennem...
Jeg kan godt forstå, at et "z" på en dejlig måde
inkluderer din engelske mormor! Og så snart stavemåden/navneændringen er rettet officielt i systemet, så vil kommunens breve selvfølgelig også have den korrekte stavemåde!
Alt godt og God bless...
Signe Voldby, præst
Svaret af:
Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken
[ Stil et spørgsmål ]
|