DAGENS ORD: ”Det hedder jo: I nådens tid bønhører jeg dig; på frelsens dag hjælper jeg dig. Se, nu er det den nåderige tid, se, nu er det frelsens dag!” 2 Korinterne 6:2

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Kan man få rettet sit navn?

Kære Netpræst.
Da jeg er begyndt på slægtsforskning, har jeg opdaget at alle slægtninge til og med min morfar har heddet Beck til efternavn eller mellemnavn, hvor min mor har fortalt at efter min morfars død, fandt min oldemor (hans mor) ud af at min mors og hendes brors mellemnavne er blevet stavet forkert dengang de blev døbt, hvor de er blevet døbt Bech i stedet for, som så er gået videre til mig, og derefter videre til min datter.

Men forskellen har virkelig fået betydning for mig nu pga slægtsforskningen, og jeg ønsker helst vi sammen kunne bære det rigtige oprindelige navn, særligt i tilfældet af hvis min datter også skulle videregive det en dag.

Så mit spørgsmål lyder på, om hvordan/hvor både min mor, min datter og jeg kan få det ændret så det passer til resten af slægten?

Mvh slægtsforskeren

Svar:

Kære Spørger,
Godt nytår og tak for dit spørgsmål om ændring af navn.
Jeg tror faktisk ikke, det er særlig problematisk, for det, man vil undersøge ved henvendelse om navneændring, er netop beviser for, om det nye ønskede navn har været i slægten, som du jo via din slægtsforskning er ganske klar over.
Samtidig er der også den regel i navneloven, at man gerne må tage et navn, som ens bedsteforældre hedder, og det virker jo klart som om, at du har beviser via kirkebogsopslag for alt dette.
Du kan evt aftale en tid på et lokalt kirkekontor og evt bede dem om at hjælpe med ansøgningen om at antage et nyt efternavn/mellemnavn, som jo i din situation er Beck... Du kan også ansøge digitalt under borger.dk med vedlagt dokumentation.
Det koster ca 600 kr at skifte navn, og det vejledes du gennem enten digital ansøgning eller hos en kordegn...
Held og lykke med det, God bless...
Venligst,
Signe Voldby, præst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk