DAGENS ORD: ”Jeg satte alt mit håb til Herren, og han bøjede sig ned til mig og hørte mit råb om hjælp; v3 han trak mig op af undergangens grav, op af slam og dynd; han satte min fod på klippen, så jeg stod fast.” Salme 40:2

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Opstandelsen

Hvad sker der i opstandelsen, for folk der er kommet til tro, og af økonomiske grunde bliver brændt af Deres pårørende?

Noget der også bekymre mig er, hvad det vil sige at bedrøve helligånden, da der ikke er tilgivelse for det?

Vil I prøve at svare på min mailads.

Guds Fred CONNIE!

Connie Stilund

Svar:

Kære Connie

Efter opstandelsen

Dit 1.spørgsmål om hvad der sker i opstandelsen med mennesker der er blevet brændt mener jeg ikke burde give nogen bekymring. For mig at se så er deres situation nøjagtig den samme som de der begraves på kirkegården.
Ifølge bibelen så skal vort jordiske legeme med alt der hører til dette, synd, sygdom ja alt dødeligt ikke være med i opstandelsen. I Lukas.20.34 og frem siger Jesus til saddukæerne, at ægteskabet slet ikke findes i opstandelsen. Heraf læser jeg, at alt det ”kødelige” ikke har sin plads efter opstandelsen, men alene det der hører Gud til, vi skal blive SOM engle.

Synd mod Helligånden

Dit andet spørgsmål om at bedrøve Helligånden, synde imod, tale imod eller spotte H.Å: er noget mange mennesker tænker over og bekymrer sig om.
Matt.12.30-32 og Markus 3.29 siger, at den der taler imod eller spotter H:Å. Ikke vil få tilgivelse.
Her er der tale om, at et menneske, mod bedre viden spotter Guds ånd. Altså et menneske der ikke vil angre selvom dette menneske kender Gud. Et menneske der har forhærdet sit hjerte. Ikke et menneske der ikke har kendt Gud og Hans frelse.
Et godt ”bevis” på at et menneske ikke har talt imod H.Å. er at dette menneske angrer sin synd, dette at kunne føle anger overhovedet, er ”beviset”.
Med andre ord, hvis man er bekymret over om man skulle have spottet Guds ånd har man ikke gjort det, for ellers kunne man ikke have den bekymring.
Dette synspunkt er hvad jeg læser/forstår af evangeliet og samme synspunkt deles af mange kristne, læg som lærd.
Guds fred til dig og dine

Ole Bækgaard



Svaret af:
 
Ole Bækgaard

Ole Bækgaard, Netpræst

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk