DAGENS ORD: ”Retfærdiges frelse kommer fra Herren, han er deres værn, når nøden kommer.” Salme 37:39

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Om påsken.

Jeg laver en opgave i skolen om påsken, og jeg har et par spørgsmål.
Hvorfor blev Jesus korsfæstet? Hvordan genopstod han? Hvad med den sidste nadver? Kunne du fortælle mig om det?

Er det der noget andet jeg bør vide?

På forhånd tak..:D

Marie

Svar:

Hej:
Jesus blev korsfæstet, fordi de de jødiske ledere på hans tid var rasende på hans påstand om at være Guds Søn. Og fordi, han sagde, at de trængte til Guds tilgivelse. Så de jødiske ledere fik de romerske myndigheder (romerne havde besat Israel på den tid) til at korsfæste ham. Du kan læse historien om det f.eks. i Matthæusevangeliet kap. 26 og 27.
Men under de ydre begivenheder er der faktisk det allervigtigste at sige: nemlig at Jesus FRIVILLIGT lod sig korsfæste. Han gjorde det af kærlighed til alle mennesker, for på den måde at tage alle menneskers synd på sig, og bringe Guds tilgivelse og kærlighed til mennesker. Der står om det f.eks. i Johannesevangeliet kap. 10, vers 18 og i Romerbrevet kap. 5, vers 8.
Om Jesu opstandelse kan du læse f.eks. i Matthæusevangeliet kap. 28, i Markusevangeliet kap. 16, i Lukasevangeliet kap. 24 og i Johannesevangeliet kap 20.
Om den sidste nadver kan du læse f.eks. i Matthæusevangeliet kap. 26, vers 17-29. Det skete på den aften, vi nu kalder for Skærtorsdag, hvor Jesus for sidste gang spiste sammen med sine disciple og forberedte dem på, at han snart skulle fanges og korsfæstes. Det var ved den anledning, han indstiftede nadveren, der netop handler om hans død for vores skyld.
Med venlig hilsen
Gunni Bjørsted



Svaret af:
 
Gunni Bjørsted

Gunni Bjørsted, Er ikke længere aktiv

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk