DAGENS ORD: ”og sig altid Gud Fader tak for alt i vor Herre Jesu Kristi navn.” Efeserne 5:20

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Nutidens kristendom med henblik på reformationen

Godaften, mit navn er Rasmus jeg er 18 år og skriver 2g's opgave, jeg har valgt at skrive om reformationen og om Martin Luthers betydning for kristendoms forståelse idag. (underemne)

Mit spørgsmål til jer lyder: Hvordan tror i, den normale danske kristne opfatter sin tro idag. Hvordan tror i den normale "ikke" religiøse dansker opfatter kristendom(med "ikke" religiøs mener jeg at den normale ikke kristne et eller andet sted er kristen, vha. etiske normer og regler som stemmer overens, med en selv, og kristendommen. En normal ateistisk dansker, vil ved spørgsmålet: Er du religiøs? svare nej, men et eller andet sted, trods sit vestlige afkom, et eller andet sted være kristen(Måske lidt abstrakt, men håber i forstår)).

Hvad tror i effekten af reformationen har gjort for den danske kristendom?

Jeg spørger jer om dette da jeg har meget svært ved at finde nogle nutidige tekster som omhandler dette emne, hvordan den normale dansker føler sig kristen
Dette oplæg må meget gerne offentliggøres, hvis nogle læsere til dette oplæg har nogle svar kan i skrive til min mail wigzee@msn.com hertil må i meget gerne skrive jeres udd. el erhverv i tilfælde af jeg kan bruge jeres indvending som ekspertargument.

På forhånd mange tak for jeres mening :)

Rasmus

Svar:

Hej Rasmus,
Jeg har lige skrevet et fantastisk svar til dig - så kom jeg til at slette det hele i stedet for at gemme, suk!! Så... nu prøver jeg igen!!
Jeg har lige været ude i en 9.klasse og undervise om kristen´dommens indflydelse på det danske sanfund - og jeg tror den er stor! I Kbh fx. blev det første hospital i DAnmark grundlagt i Helligåndskirken på Strøget af katolske munke, der ligesom mother Theresa gik ud på de middelalderlige københavnske gader og fandt de syge og døende, som de plejede og passede inden for klostermurene. Tro og praksis hånd i hånd, som den allerførste kirke også gjorde det. Der fortælles så sjovt i Bibelen, aty da de forkyndte evangelietm opdagede de, at nogle var sultne, og straks valgte man nogle folk til at række mad til sultne, hjælpe fattige, mens andre forkyndte evangeliet. I praksis har kirken altid haft begge sider med - både den katolske og den protestantiske, ligesom kristne missionærer altid har bragt kirke og uddannelse og hospitaler med sig, hånd i hånd. Stadig er det selvfølgelig vigtigt, at man også i lande, der slet ikke har samme trosmæssige eller kulturelle baggrund som vores del af verden, fx. Kina, jo også har hospitaler og skoler - men i vores del af verden, er mange af disse ting kommet med kristendommen.
Da Luther kom protesterede han mod den katolske kirkes "misbrug", som der var det på den tid.
Idag ligner den katolske og protestantiske kirke hinanden meget mere, også kulturelt...
Luther, som du selvfølgelig ved det, Rasmus, protes´terede mod centrering om præster og paven, og lagde vægt på, at hvert menneske er præst for Gud, som bibelen faktisk siger det, han ønskede et stærkt lægfolk, der lærte Bibelen at kende på deres eget sprog, og tog imod Jesus i deres hjerter og liv, og tog ansvar for børn og husfolks opdragelse til tro. Den indivdualisering har jo gået hånd i hånd med den kulturelle opfattelse af individet , der findes i vores samfund.
Luther protesterede også imod den tids opfattelse, at mennesket skulle gøre gode gerninger for at komme nærmere Gud - og betale aflad og den slags - Luther præciserede, at evangeliet forkynder, at alt er gjort på forhånd ved korset og opstandelsen, mennesket får det givet - gratis, dvs. af nåde, gratia - som en gave fra Gud. Men tilgivelsens og kærlighedens gave kalder netop til et nyt liv, ikke med på forhånd definerede ydre rammer, men ttil ansvar for Gud og mennesker.
Hele tiden er dobbeltheden der altså med tro og liv, teori og praksis hånd i hånd.
Hvad angår Danmark idag , er det da helt klart, at der er forskel, da vi som protestanter ikke er orienteret mod Rom og paven, og en anden kirkeopfattelse, men står med en luthersk kirke-arv, der er en indgroet del af dansk kulturarv.
Hvad angår de 83 %, der er medlem af folkekirken, tror jeg, de kan opdeles i to grupper, det man kan kalde kulturkristne og det man kan kalde kirke-kristne (eller aktive kristne).
Kulturkristne er dem, der er glade for kirken ved kirkelige højtider, og juleaften - måske kunne man kalde den kristne på standby. De kirkekristne er den gruppe, der aktivt deltager i forkyndelse og tro ved at være kirke om søndagen og i hverdagen, og ønsker at leve med engagement og smittende tro og ved at række ud som kirkens forlængede arm.
Den kulturelle og kristelige livsform er jo vældig ens, men for kirken i den første begyndelse og på Luthers tid og nu, da er det ikke de ydre kulturelle rammer eller det at leve som pæne og gode mennesker, der gør et folk kristent.
Fra evangeliets første tid, hvor det jo blev forkyndt ind i en helt anden kultur end den danske, er der ikke nogen tvivl om, at det vigtigste i kristendom ikke er , hvad vi gør for Kristus, men hvad Han gør for os - altså evangeliets flow i mennesker, den tilgivelse og kald til nye begyndelse, hvor man går ad ukendte veje , men sammen med den opstandne Jesus. Derfor blev de første kristne altid kaldt "dem, der følger vejen" - man kunne se en stor forskel i deres livsførelse i forhold til den omliggende kultur. Og dét er selvfølgelig en udfordring til vores kristne samfund idag.
Tja, Rasmus, jeg håber du kan bruge lidt af det, ellers skriv igen, og jeg håber osse, at du har hørt fra andre gode folk, der ved noget om emnet, som du opfordrer til!
Held og lykke, God bless you...



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Græse kirke

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk