DAGENS ORD: ”rodfæstede i ham, opbyggede i ham, grundfæstede i troen, som I har lært det, overstrømmende i jeres tak.” Kolossenserne 2:7

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Navenændring

Hej Signe,

Jeg vil gerne tage min mormors efternavn Lindblad som mellemnavn.
Min mor blev adopteret, og på det tidspunkt hvor jeg fandt frem til min biologiske mormor var hun allerede afgået ved døden.
Min mor døde da jeg var 10 år, og på samme dag 2 år senere døde min mormor.
De havde aldrig kontakt med hinanden andet end at min mormor skrev til adoptivfamilen for at høre om hun havde det godt.
Hun var altså bestemt ikke ligeglad med min mor,og min mor fandt også på den måde ud af som ni-årig at hun var adopteret, alligevel turde hun ikke tage kontakt med sin mor senere.
Jeg har fundet frem til navne på min mormor og oldeforældre gennem kirkebøgerne, men er stødt på hindringer i lovsystemet og kan ikke komme længere
Det er gået op for mig hvordan det føles at være uægte medlem af en familie og at man ikke har lov til at kontakte den familie som er min egen slægt.
Selv forstår jeg ikke at man selv fra kirkens side bliver brændt af, for jeg har forsøgt at få oplysninger til min slægt der, selvom alle implicerede i adoptionen er døde.
Det er absurd at man kan afskære et familemedlem fra ens rigtige familie ved en lov.
Jeg tror på gud og for mig har det meget lidt med det, som Jesus forsøgte at vise os, nemlig ikke udstøde nogen af fællesskabet, da vi alle er guds børn.

Kan jeg overtage min mormors efternavn, selvom jeg ifølge retssystemet ikke er familie til hende?

På forhånd mange tak.
Med venlig hilsen

Pernille Carlsen

Svar:

Kære Pernille,
Tak for dit lange brev - jeg kan godt forstå, at der er noget svært i det - fordi vores navne ofte forbindes med identitet og tilhørsforhold!
Jeg elsker, når jeg har dåb som præst, at sige til forældrene, at det største og vigtigste navn, deres små børn får, det er det at kalde sig "Guds barn" - og netop´dét ændrer sig ikke, om vi er adopteret eller ej, og hvad vi end hedder...
Nå, men rent formelt har du jo allerede fat i svaret, at du ikke kan kalde dig et navn, som du i følge den danske navnelov ikke har ret til.
Loven er ikke lavet for at spænde ben for folk , men for at have nogle fornuftige rammer om det at tage et navn.
En adoption opfattes i vores samfund som noget endegyldigt, og som på en god og varm måde forsvarer den adopterede , som har helt samme rettigheder og pligter - både navne- og arvemæssigt som et biologisk barn.
Der blev truffet et valg af din mormor, og det er jo en stor stor sikkerhed for adoptionsforældre, at barnet virkelig ER deres, så den bilogiske mor ikke kan komme og forlange sit barn tilbage, og det er det valg, der påvirker dig nu, hvad navn angår.
Rent formelt kan du søge gennem det nærmeste kirkekontor om at få lov at kalde dig "Lindblad" som mellemnavn, men da der ikke kan benyttes reference til din biologiske familie, vil det være at betragte som ansøgning om et nyt mellemnavn, og mulighederne er nok ikke så store. En begrundet ansøgning fra dig kan via det lokale kirkekontor sendes til Statsforvaltningen Hovedstaden.
Mit råd vil være , at du skal prøve at lægge sagen fra dig. Din mormor handlede af kærlighed til din mor, og der findes ingen uægte børn - derfor er Guds suveræne løfter om , at vi er Hans ægte levende børn måske det, der kan trøste dig mest nu, hvor den danske lov spænder ben.
Venlige hilsener og Guds velsignelse
fra
Signe, præst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Græse kirke

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk