DAGENS ORD: ”Hesten gøres rede til krigens dag, men sejren er Herrens sag.” Ordsprogene 21:31

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Gifte mig med min kæreste

Hej.
Kan i fortælle mig om jeg må gifte mig med min søde kæreste, når jeg er fraskilt?
Er fraskilt fordi min eksmand var mig utro.
Vil meget gerne høre jeres holdning til dette.
Med venlig hilsen
B.N.

Svar:

Hej Spørger

Spørgsmålet er et spørgsmål, der ikke lige er til at svare ja eller nej på, men jeg vil trække nogle linier op, som vil hjælpe dig til selv at tage den rigtige beslutning for dig.

Guds plan er, at vi skal holde sammen hele livet, (1. Kor. 7) og det ville helt klart også være det bedste. Nu er det sådan at vi ikke kan leve det ideelle liv, så længe synden er her. Så vi må navigere i den verden vi er sat i. Nu er det sket, og jeg vil og kan ikke vurderer eller dømme din specielle situation.

Dit hjerte skal med på banen, og her vil jeg stille nogle spørgsmål til dit indre dig, som du kan tænke over. Du skal ikke svare mig eller andre, du skal bare tænke over følgende spørgsmål, og svare på dem med din samvitighed, tale med Gud om det og følge dit hjerte. Du kunne gå dig en lang tur, eller tage lidt væk. Det er en god ide at være lidt alene når man skal tage alvorlige beslutninger.

Din mand har været dig utro, og jeg kan forstå at i er blevet skilt.

Var han utro med fortsæt? Var det noget han fortsatte med, havde gjort før og fortsatte med? Stod Han fast og insisterede på at forlade dig?
Fortrød han.? Fortrød han, og ville ikke gøre det igen? Har han bedt dig om forladelse? Har I arbejdet med sagen, og har I talt med tredie part, fået hjælp? Bærer du nag, eller ville du kunne have tilgivet ham?
Gik det hurtigt med at finde din nye kæreste? Nogle gange kan vi opgive kampen, fordi vi ser nye friske muligheder for at slippe lettere ud af smerten.
Er der Børn i klemme?
Tænk på da I blev gift. Hvad var det ved din mand du elskede?

Du kan høre jeg er ude efter, at du mærker efter i de dybeste hjørne af dit hjerte, for det er der du skal tage beslutningen. Og at du ikke bare løber fra problemer som du vil opleve magen til i dit nye forhold.

Har du forsøgt alt hvad der står i din magt, og har du det godt med det ind for dig selv og ind for Gud, så følg dit hjerte.

Min personlige holdning er, at det skal være meget alvorligt, og absolut sidste udvej, før man opgiver at arbejde med ægteskabet. Det er ikke umuligt at gifte sig igen efter skilsmisse, og det kan sagtens blive lykkeligt, det er bare ikke Guds hensigt.

Hilsen Hans



Svaret af:
 
Hans Fhær Larsen

Hans Fhær Larsen, Netpræst, formand netkirken
Græsted Frikirke

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk