DAGENS ORD: ”Han, som ikke sparede sin egen søn, men gav ham hen for os alle, vil han ikke med ham skænke os alt?” Romerne 8:32

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

pas til min datter

Hej med jer og glædelig jul og godt nytår.

Jeg har født en datter d. 16 november. Hun skal døbes d. 9 marts, og vi rejser til Spanien d. 10 marts. Da der er kommet nye pasregler til, skal hun have sit eget pas. Jeg kan ikke fremvise en dåbsattest 14 dage før, da vi jo rejser dagen efter dåben. Er det muligt at få udstedet sin dåbsattest før selve dåben, så hun kan få lavet passet? Og vil dette overhoved kunne lade sig gøre, at få lavet pas med en dåbsattest der først gælder 14 dage senere??

Mvh.

Katrine

Katrine

Svar:

Kære Katrine,
Tak for din forespørgsel - til lykke med datteren, og hvor er det herligt med en "dåbsrejse" til Spanien!
Jeg vil helt klart råde dig til at gå ned til den kirke, hvor jeres barn skal døbes og få navngivet hende med det samme!! Nu idag, fx! Tjek åbningstiderne!
Det tager ca.... to minutter! Husk blot at medbringe en navngivningsblanket, som du printer ud fra nettet på personregistrering.dk, og som skal udfyldes og underskrives af både dig og din datters far, hvis I har fælles forældremyndighed.
Så snart du har denne navngivningsattest i hånden, kan du få lavet pas.
Og så kan I bagefter glæde jer rigtig meget til dåben den 9. marts, hvor jeres lille pige velsignes i Guds kærlighed, og hvor I fra kirken så modtager en dåbsattest med både navn og dåb.
Held og lykke med det hele og Guds fred i det nye år.
Signe, netpræst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Græse kirke

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk