DAGENS ORD: ”Lad jeres mildhed blive kendt af alle mennesker. Herren er nær.” Filipperne 4:5

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Begravelse

Jeg har et spoergsmaal angaaende begravelse i DK, som jeg haaber I kan afklare.

Jeg har laest at man i DK skal begraves/bisaettes senest 8 dage efter doedsfald, men hvad ligger til grund for denne afgoerelse? Der staar at dette kan forlaenges af embedslaegen - hvad ville foraarsage en forlaengelse?
I mange andre lande og religioner begraves afdoede indenfor 24 timer.
Hvorfor venter man i DK saa laenge?

Med venlig hilsen

Kristine Sprott

Kristine Sprott

Svar:

Kære Spørger.
Jeg vil allerførst nævne, at de 8 dage er den tid, der højest må gå.
Ganske mange begravelser/bisættelser foregår efter 3-7 dage. Der er trods alt noget administrativt arbejde, der skal være klaret først. De forskellige medarbejdere ved kirker og kirkegårde har også tidsfrister, der skal tages hensyn til. Endelig skal de pårørende også have mulighed for at samle familie og venner til selve højtideligheden.
Når man i nogle dele af verden gør det inden 24 timer, kan det skyldes sundhedsmæssige forhold. Her til lands har vi kapeller med kølefaciliteter, der gør, at vi kan sikre de afdøde et menneskeværdigt hvilested inden selve begravelsen/bisættelsen.
En eventuel udsættelse kan skyldes, at nogle nært pårørende måske ikke kan nå at komme hjem fra udlandet f.eks., - eller hvis der har været en politi-mæssig efterforskning omkring dødsfaldet.

Med venlig hilsen
Ivan L. Jakobsen
sognepræst



Svaret af:
 
Ivan L. Jakobsen

Ivan L. Jakobsen, Tidligere sognepræst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk