DAGENS ORD: ”Jeg satte alt mit håb til Herren, og han bøjede sig ned til mig og hørte mit råb om hjælp; v3 han trak mig op af undergangens grav, op af slam og dynd; han satte min fod på klippen, så jeg stod fast.” Salme 40:2

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

påske

hvad betyder påske -altså ordet påske.

Bodil Vestergård

Svar:

Kære Bodil Vestergaard

Ordet 'påske' kommer fra det hebraiske 'passah'. Der er nogen tvivl om ordets helt oprindelige betydning, men i fortællingen om den tiende plage i Anden Mosebog, gives ordet betydningen forbigang (på engelsk hedder det passover);
Den tiende plage gik ud på, at døden på en given nat ville ramme hvert hjem i Ægypten. Imidlertid blev Moses varslet af en Guds engel – og fik besked på, at hvis de israelittiske hjem slagtede et lam og tog noget af blodet og smurte på ydersiden af husets dørstolper, så ville dødsenglen gå forbi - passere - deres huse.
Sådan beretter 2. Mosebog 11 den fantastisk spændende og dramatiske begivenhed, der siden også i kristen sammenhæng er blevet et billede på Kristi ofring, hvor han sammenlignes med et offerlam, hvis blod symboliserer frelse. Det er efter denne tiende plage, Farao omsider lader israelitterne slippe ud af slaveriet i Ægypten.
Der er mange sider på nettet, der på forskellig vis beretter om påsken, dens jødiske og kristne oprindelse. Søg blot på ordet 'påske'.

Den helt eksakte årsag til hvordan det hebraiske ord 'pessah' (udtales pæsach)er blevet til 'påske' - altså det danske ords oprindelse - har jeg ikke kunnet opspore.

Venlig hilsen
Peter Götz
Strandvejskirken, Humlebæk



Svaret af:
 
Peter Götz

Peter Götz, Forkynder
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk