DAGENS ORD: ”Derfor vil jeg gøre jer bekendt med, at ingen, som taler ved Guds ånd, kan sige: Forbandet er Jesus! og ingen kan sige: Jesus er Herre! undtagen ved Helligånden.” 1 Korinter 12:3

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Far eller værge

Jeg er født i 1955, min mor var gift 2 gange - jeg blev født i perioden mellem første og andet ægteskab - er lidt i tvivl om min mor var blevet separeret - jeg fik for en del år siden en ny dåbsattest (min egen var væk) - på denne dåbsattest står at min far / værge er min mors første mand - jeg har for nylig fået at vide at min stedfar - min mors anden mand - har en dåbsattest hvor min rigtige fars navn er på - kan navnet være ændret? - jeg kan fortælle at min mor døde i 1975 og at jeg først mange år efter fik min rigtige fars navn at vide - altså det navn der åbenbart står på den gamle dåbsattest - men som sagt er spørgsmålet om der kan være ændret i dåbsattesten og er det reg. nogle steder at han faktisk er min far.??

mvh
Hilsen

Poul Kristensen

Svar:

Kære Poul,
Tak for din mail - det var et godt år, 1955 - dér er jeg osse selv født...
Jeg kan godt forstå din forvirring over de forskellige oplysninger, du har fået - og jeg ville selv undersøge det, tror jeg.
Du kan henvende dig på det lokale kirkekontor og bede dem sørge for, at du i Kirkebogen bliver det, vi kalder "verificeret" - så alle oplysninger fra de gamle kirkebøger kommer på nettet.
Hvis du er ikke er blevet adopteret af din mors anden mand, så bør det være din biologiske far, der står i kirkebogen. Det ændrer man ikke på. Du kan osse henvende dig direkte til kirkekontoret det sted, vi kalder "fødselsregistreringsstedet - som sandsynligvis er dét sogn, hvor din mor boede , da du blev født, og du kan bede om at få en kopi af kirkebogssiden.
Men bliv nu ikke skuffet - der KAN komme oplysninger frem, som du ikke regner med, da det åbenbart har været lidt tabu det hele. Man kan aldrig være helt sikker.
Varme hilsener og Guds fred,
Signe, netpræst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk