DAGENS ORD: ”Derfor vil jeg gøre jer bekendt med, at ingen, som taler ved Guds ånd, kan sige: Forbandet er Jesus! og ingen kan sige: Jesus er Herre! undtagen ved Helligånden.” 1 Korinter 12:3

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Mand kvinde

Hej netkirke
Hvornår er en mand iflg biblen bundet til en kvinde eller omvendt? Er det ved ægteskab? efter sex? når de har fået børn sammen? Eller hvornår er de bundet til hinanden.

Svar:

Kære anonyme,
Tak for et kort spørgsmål, der har været en udfordring for kirken og mennesker ALTID!
Jeg vil svare i to afdelinger!
Kulturelt: alle steder hvor der er mennesker udvikler der sig en orden i samfundet. Man vedtager nogle regler for ansvar, forpligtelser og frihed - og et samfund opstår, når man er lever under sådanne fælles regler. En af de regler, der altid er vigtig for et samfund, er reglerne for at være familie - og en familie starter altid med, at to finder hinanden - enten ved et arrangement eller ved kærlighed.
Og det skelsættende øjeblik, hvor man for Gud og mennesker tager ansvar for hinanden - med troskab, sex, forpligtelse, sammenhold osv - helt offentligt og officielt i et samfund - kaldes: et bryllup.
Et bryllup er altså en "blanding" af ansvar og forpligtelse over for hinanden(kærlighed og sex), over for samfundet(økonomisk og familiær samhørighed) og over for Gud (troskab og velsignelse).
Derfor kan man i Bibelens ældste tid se, at brylluppet faktisk "blot" handlede om, at en mand sagde - offentligt - at han tog denne kvinde til ægte og så tog hende med ind i sit telt. Dermed var de gift - og forpligtet på hinanden over for samfundet.
Jeg tror, at det i vores tid, hvor det er blevet mode med en ofte fuldstændig uforpligtende seksualitet blandt unge, er meget svært at finde sin vej - der er et stort pres på de unge om fri seksualitet, men for mig, der arbejder meget med unge, er der ikke spor tvivl om, at den største frihed og afslappethed i livet IKKE kommer ved, at du bare skal gøre alt, men at du selvfølgelig IKKE skal gøre alt.
Jeg ved, at det lyder sindssyg gammeldags, men det at der hører ansvar og forligtelse over for Gud og mennesker - altså bryllup! - omkring seksualitet og løfter om kærlighed - ville give de unge FRIHED til at finde sig selv, før de finder en anden..
Så dér hvor nogle mennesker i kirker peger på den gamle kulturelle og gamle bibelske opfattelse af ægteskab som det sted, hvor kærlighed, seksualitet og ansvar forenes i en BESLUTNING om evig troskab og ikke kun en FØLELSE, da er det en platform for en frihed til mennesker under Guds velsignelse!
Håber du forstår mit svar - ellers skriv igen!
Signe, netpræst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk