DAGENS ORD: ”Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer.” Johannes 14:26

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Kirkelig vielse kontra borgelig vielse ??

Op imod det 13.-14. århundrede blev kirken en del af vielsen ved en efterfølgende brudemesse, hvor brudeparret blev velsignet af præsten. Dette var forløberen til Luthers vielsesritual, hvor parret udenfor kirken fik offentlighedens, dvs. den juridisk bindende \\\"velsignelse\\\", mens en senere velsignelse foran alteret fungerede som stadfæstelse af en allerede indgået forbindelse. Først i 1685 blev hele vielsesritualet flyttet ind i kirken, hvor også trolovelsen mistede sin betydning,

Vi er kirkelig viet på 23 år. Jeg selv er ateist og gik den gang med til at få forrettet vielsen i kirken, da min hustru er troende. Men med tiden er jeg mere og mere blevet yderst tvivlende over for den kristne / religiøse tro. Se hvad der sker i verden.

Mit spørgsmål er: Hvorfor Kan man ikke få borgerlig vielse når, man har modtaget den kirkelige velsignelse
Teoretisk set, kan vi blive viet af kaptajnen på et skib og fly kaptajn i luften som også anses som gyldige vielser

Findes der ikke en legitim genvej, så vi på vores sølvbryllups dag kan gennemføre en vielse som passer til min opfattelse vielsen. Altså en borgerlig vielse

Svar:

Kære Leif,
Tak for din flotte og tænksomme mail.
For at falde lidt i tråd med dine tanker vil jeg starte med at sige, at der til vielse i kirken ganske rigtigt hører to afdelinger - den borgerlige, offentlige vielse, som præsten har fået myndighed til at afgøre på statens vegne.
Den anden del i kirken er , netop som du beskriver, den rent kirkelige, nemlig velsignelse og bøn.
I Tyskland og mange andre steder i verden har man fastholdt adskillelsen af de to, så man SKAL på Rådhuset , og derefter kan vælge , om man efterfølgende vil velsignes i kirken.
Hvad angår dit spørgsmål, ligger svaret næsten implicit i denne opdeling.
Guds velsignelse kan man modtage igen og igen. Den offentlige tilsigelse af at være gift, kan jo ikke gentages, da man jo ER gift.
MEN - jeg kan sagtens forestille mig, at en borgmester fx, eller en anden god verdslig taler vil medvirke til en ceremoni, der handler om livsglæde, troskab osv - ptræcis i jeres ånd.
Måske skal I selv komme med en "ramme" - en idé om, hvordan I gerne vil have det - og så spørge konkret i jers lokalsamfund fx borgmesteren, Vil du sige et par ord i denne sammenhæng?
Jeg tror bestemt, det kan lade sig gøre - men naturligvis vil en præst sikkert ikke medvirke, da det allervigtigste for mig som præst fx. jo altid vil være Guds velsignelse!!
Held og lykke med det - og til lykke med jeres mange år sammen!
Venligst,
Signe, præst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk