DAGENS ORD: ”For Gud gør ikke forskel på nogen.” Romerne 2:11

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Hvem tilhører dåbsattesten ??

Hej

Jeg har et spørgsmål.

Jeg er ikke længere i forhold med min søns far. Vi har fællesforældremyndighed. Da han flyttede tog han min søns dåbsattest med sig. Min søn bor hos mig og jeg føler derfor at jeg skal have hans orginale dåbsattest.

Hvem har ret til den orginale dåbsattest ???

Venlig hilsen
T

Svar:

Kære Trine,
Sikken en ærgerlig situation...
Når man går fra hinanden, kan man dele næsten alt - men der vil altid være noget "udeleligt". I vil blive ved med at have fælles minder, og i jeres situation vil I blive ved med at have jeres fælles barn - særlig når I valgt at have fælles forældremyndighed.
Hvis striden handlede om, at I hver for sig ville være nødt til at have jeres søns dåbsattest, også når han ikke var der, ville jeg foreslå, at I får lavet en ny attest, så I har en hver.
Men det lader til, at striden handler om den originale dåbsattest, så derfor vil jeg sige: lad dåbsattesten følge jeres søn - det er sådan set ham, det handler om. Ret beset er det hans attest.
Bliv enige med hinanden om, at I har jeres drengs dåbsattest i en kuvert eller lignende, som bliver en fast del af jeres søns bagage, når han flytter fra den ene til den anden.
Jeg håber, at det kan blive en god løsning for jer begge.
Venligst
og Guds fred,
Signe Voldby, netpræst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk