DAGENS ORD: ”Der er forskel på nådegaver, men Ånden er den samme. v5 Der er forskel på tjenester, men Herren er den samme. v6 Der er forskel på kraftige gerninger, men Gud er den samme, som virker alt i alle.” 1 Korinter 12:4

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Om forkastelse

Hej
Kan I give et svar på hvorfor nogen mennesker oplever at blive forkastet fra fødslen, både af egen familie og alle andre i personens liv, uden denne tilsyneladende har nogen skyld?
Det er et generelt spørgsmål.

Svar:

Kære Spørger.
Du skriver: "uden at denne tilsyneladende har nogen skyld", og her må mit enkle svar være: Nej, det kan jeg ikke give noget svar på.
Der er ingen, der "fortjener" at blive forkastet fra fødslen af, - uanset hvem man er.
Sker det, så må andre prøve at tage sig af pågældende.
Er det en oplevelse (følelse) man får senere i livet, - så kan det også have noget at gøre med en forkert selv-opfattelse. Så kan man have gavn af at tale med en rådgiver, - en psykolog eller præst.

Men en god leveregel er dog, at hvis vi synes, at andre er lidt "mærkelige/forkerte" overfor os, - så må vi ud fra den gyldne regel: "Gør mod andre, som I vil de skal gøre mod Jer" spørge os selv, om vi er kommet til at behandle dem "mærkeligt/forkert".

Men - selv om det lyder lidt dumt måske - så er det godt at vide, at vi er velkomne hos Gud.
Uanset hvilke tanker andre måtte have - og vi selv måtte have om os selv.

Med venlig hilsen
Ivan L. Jakobsen




Svaret af:
 
Ivan L. Jakobsen

Ivan L. Jakobsen, Tidligere sognepræst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk