DAGENS ORD: ”Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer.” Johannes 14:26

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

min datterens arv

Min eks-mand er død og har kun en datter fra vores ægteskab. Skal hun arve alt efter ham? Alle ting fra hans lejebolig? Må jeg være værge for hende, hun er kun 12 år gammel. Kan hans bror blande sig i alt og bestemme at jeg ikke skal være værge for hende? Vi taler ikke godt sammen. Min datterens farmor har et kæmpe hus, er det hendes søn som er tilbage, som arver det hele. Hvad med min datter som har lige mistet sin far og bror til ham, skal hun have halvdelen af arven efter sin far, eller fordelling seer helt anderledes ud når min datterens far er død. Min eks-mands bror har to børn.
Vi har det virkelig hårdt økonomisk. Jeg vil ikke have at min datter bliver snydt.

Svar:

Kære spørger...
Det lyder som en vanskelig situation, du står i - og jeg er desværre ikke helt sikker på, at jeg som præst kan besvare dine vanskelige spørgsmål om arveforhold.
Du taler både om din mands datter og din datter - det forvirrer mig en lille smule, men jeg kan dog sige, at din mands datter er født arving til sin far, mens du som ægtefælle klart også indtræder i arvefølgen på bestemte vilkår - også selv om I ikke har skrevet testamente.
Samtidig nævner du det med, om du kan være værge for din mands datter - også det er et svært spørgsmål, som sikkert vil afhænge af jeres ægteskabsvarighed og andre forhold - så alt i alt vil jeg give dig to råd:
Det ene: undersøg i din kommune på hvilken dag, der er tilbud om gratis advokatbistand - det er vigtigt for dig, at få styr på de ganske almindelige faste regler i denne sag. Regler og rettigheder...
DEt andet råd er, at hvis du har brug for at tale med nogen om det, så gå til din lokale kirke og/eller præst. Gå til en gudstjeneste, natkirke, et eller andet og fortæl, at du har brug for en snak, en velsignelse eller måske at nogen beder for dig i denne svære situation.
De vil sikkert møde dig med varme og omsorg - og jeg tror, det kan være en stor hjælp for dig netop nu.
Varme hilsener fra
Signe ,præst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk