DAGENS ORD: ”Derfor vil jeg gøre jer bekendt med, at ingen, som taler ved Guds ånd, kan sige: Forbandet er Jesus! og ingen kan sige: Jesus er Herre! undtagen ved Helligånden.” 1 Korinter 12:3

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Børn i kapellet

Jeg skal til bisættelse af min morfar på torsdag, og har nu fået besked på ikke at tage min datter med, da hun er for lille og præsten har sagt til min mormor at børn under 8 år ikke må komme på kapellet. Er dette en lov, eller kan en præst på den måde fornægte visse ******er adgang og at sige farvel til et familiemedlem, eller er det mit eget skøn om mit barn er forstyrende. Jeg ville nok ikke gøre et stort nummer ud af det, hvis jeg havde nogen til at passe hende, men vi bor på Sjælland, og alle andre bor på Bornholm, så min datter på 1 år kender ikke nogen derovre.

PÅ forhånd tak
Michelle

Michelle Krogh

Svar:

Kære Michelle.
Allerførst må jeg udtrykke min medfølelse med dig i forbindelse med tabet af din Morfar.

Dernæst: Jeg kender ikke til nogen aldersgrænse for, hvor gamle børn skal være, for at være med til en begravelse.
Men der kan jo godt være særlige regler for det pågældende kapel.
Jeg har ikke selv noget imod at små børn er med til begravelser/bisættelser, - jeg synes, at det på mange måder er livsbekræftende.
(Slægt skal følge slægters gang .....)

Med venlig hilsen
Ivan L. Jakobsen
Sognepræst
Frederiksværk-Vinderød



Svaret af:
 
Ivan L. Jakobsen

Ivan L. Jakobsen, Tidligere sognepræst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk