DAGENS ORD: ”Intet råddent ord må udgå af jeres mund, kun et godt ord til nødvendig opbyggelse, så det kan blive til velsignelse for dem, der hører det.” Efeserne 4:29

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Konfirmation

Kære

Jeg er gudmoder til en pige der skal konfirmeres om en lille månedstid.

Jeg er gået i gang med at skrive talen og har fået et lille problem. Da hun blev døbt fik hun et lys af præsten. Jeg har prøvet at slå op på nettet hvorfor nogle præster giver dette ved dåbshandlingen, men kan ikke finde svar på hvilken betydning denne handling har. Jeg mener at kan huske at det har noget med Guds lys i livet der viser vej så uanset hvad der sker vil der altid være et lys.

Er det noget du kan hjælpe med at opklare for mig.

Med venlig hilsen
Pia Hansen


Pia Hansen

Svar:

Kære Gudmoder.
Det er en dejlig tradition, som vi har i mange kirker efterhånden, - hvor man ved dåben tænder et lys, som man giver den døbte med hjem.
Jeg plejer at sige, at vi tænder lyset for at pege på Jesus, der i Bibelen siger om sig selv:
"Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys".
Det står i Johannes-evangeliet kapitel 8 vers 12.
Så du har ret. Jesus er kommet som Guds lys, der vil vise os vej gennem livet. Måske ikke altid som en kæmpe lastvogns projektør, der lyser alting op - og måske blænder os - men som en lygte, der viser os det næste skridt, vi skal gå.
Til lykke med den kommende konfirmation i familien.

Med venlig hilsen

Ivan L. Jakobsen



Svaret af:
 
Ivan L. Jakobsen

Ivan L. Jakobsen, Emeritus
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk