DAGENS ORD: ”Derfor vil jeg gøre jer bekendt med, at ingen, som taler ved Guds ånd, kan sige: Forbandet er Jesus! og ingen kan sige: Jesus er Herre! undtagen ved Helligånden.” 1 Korinter 12:3

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

dåb

Min kærste på 26 er ikke dåbt, Men vil gerne da hans bror skal være far og han gerne vil være gudfar.
Mit spørgsmål er så skal man i kirke og have vand i håret? Eller kan man ordne det i den lokale kirke med et møde eller sådan noget?

MVH Mille Hansen

Mille Hansen

Svar:

Kære Mille,
Hvor er det et dejligt spørgsmål, når unge voksne af forskellige årsager kommer til at tænke på tro og dåb.
En gudfar skal være døbt med en kristen dåb, så JA - det handler om at komme i kirken og få vand i håret, da vandet sammen med Guds ord og løfter ER dåben!
Men naturligvis kan det sagtens blive fx en lørdag, hvor der "bare" er de nærmeste...
Dåb handler jo ikke "kun" om at være gudfar, men om tro på kirkens Herre, og derfor er der til alle voksendåb et forløb, som præsten fastsætter, med et par samtaler om, hvad tro er, hvad bøn og tillid er - altså en form for kort konfirmandundervisning for voksne!
Som du næsten kan tænke dig, er det selvfølgelig rigtig vigtigt at vide, hvad man siger ja til ved dåben.
De gange, jeg har haft voksne til dåbssamtaler, har det været rigtig sjovt og anderledes og spændende, og sådan kan jeg sagtens forestille mig, at "jeres" præst også vil gøre det!
Så... sig til din kæreste, at han skal få en aftale med den lokale kirke, den lokale præst - og tage det som en mulighed for at opdage lidt om Guds velsignelse!!
Hav det godt,
Signe Voldby, netpræst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk