DAGENS ORD: ”Dette siger Herren, som løskøber dig, Israels Hellige: Jeg er Herren din Gud, som lærer dig, hvad der gavner, som fører dig ad vejen, du skal vandre.” Esajas 48:17

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

tilgivelse

Spørgsmål:

I går talte vi i vores bibelkreds om ærlighed, synd, tilgivelse og skriftemål. Vores præst henviste bl.a. til 1 Joh-brev 3.18-20, hvori det siges: ”v18 Børnlille, lad os ikke elske med ord, ej heller med tunge, men i gerning og sandhed. v19 Derpå skal vi kende, at vi er af sandheden; og da kan vi for hans åsyn stille vore hjerter tilfreds, v20 hvad end vort hjerte måtte fordømme os for; thi Gud er større end vort hjerte og kender alt.”

Det var en stor lettelse for mig, for der blev fjernet nogle store sten i mit hjerte, som jeg har tumlet med længe, hvis jeg har forstået det rigtigt.

Det handler om en situation, hvor jeg har handlet i kærlighed og sandhed overfor et medmenneske og derfor véd, at jeg ikke har gjort noget forkert overfor vedkommende, men vedkommende har på grund af sin forhærdelse billedlig talt har ”stenet” mig. Selv om jeg føler mig meget såret og krænket, fordi vedkommende derved har handlet både ugudeligt, selv om vedkommende hævder at være dybt kristen, og har krænket nogle af mine kerneværdier, der går på, at man skal hjælpe og tage hånd om sin næste, hvis det er nødvendigt, så prøver jeg at tilgive vedkommende, men mærker stadig smerten over, at det ikke rigtigt lykkes.

Skal teksten ovenfor forstås sådan, at Gud accepterer mig og tilgiver mig, selv om jeg stadig kan mærke kampen i mit hjerte over ikke at ”komme igennem” med min tilgivelse?

Gode hilsener fra

Niels-Erik

Svar:

Kære Niels Erik
Tak for dit spørgsmål. Jeg syntes det du beskriver fra dine egne oplevelser, flot repræsenterer hvad Johannes skriver om i ovennævnte afsnit.
Når vi kan stille os åbent ind for Gud, og melde til ham hvordan vores hjerte ser ud, så er Gud større en situationerne og tilgiver, men også hjælper os videre.
Selvom du har svært ved at "komme igennem" så ser Gud til din gode vilje, ikke hvad den ikke evner men hvad den evner. Vigtigt er det at vi fortæller Gud at vi gerne vil tilgive men har svært ved det, så er tingene i lyset, og slaget er vundet.
Må Gud give dig styrke til at blive i tilgivelse og kærlighed, selvom sjælen er såret. Gud er større en vores svagheder, det han søger er ærlighed fra os.
Kærlig hilsen
Claus



Svaret af:
 
Claus Aagaard

Claus Aagaard, Er ikke længere aktiv
Græsted Frikirke

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk